Der skulle gå fem år før Helle og Martin var klar til at bygge til. De flyttede ind i deres knap 60 år gamle parcelhus i Holte tilbage i 2009 og vidste fra starten, at huset trængte til en opdatering og flere kvadratmeter. Men familien havde tidligere renoveret et hus – et projekt, som de tog hul på uden at have boet i huset først, og de måtte senere erkende, at ikke alle ændringerne endte som fuldtræffere.
─ Belært af erfaring ville vi denne gang først bo og leve i huset for at være sikre på, hvad der fungerede, og hvad der skulle ændres, fortæller Helle og tilføjer, at det også gjaldt haven:
─ Det var først efter et stykke tid, at det fx gik op for os, at det var utroligt ærgerligt, at der ikke var anlagt en vestvendt terrasse, hvor vi kunne spise aftensmad i aftensolen, og navnlig at vi ikke kunne gå direkte derud fra køkkenalrummet.
Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter