Ny nordisk stil

Den eftertragtede interiørdesigner Rut Karadottir har totalrenoveret sit nykøbte hus fra 1968. Da hun overtog det, stod det stadig, som da det blev bygget, så for Rut var det kærlighed ved første blik. Her kunne hun dyrke sin passion: At indrette fra bar bund i et lyst, neonordisk udtryk.

© Trine Thorsen

Lige da interiørdesigner Rut Karadottir og ægtemanden Kristinn havde underskrevet papirerne og fået nøglerne til deres nye hjem, besluttede de sig for at holde en stor fest.

Kristinn fyldte nemlig 40 år dagen før, de skulle i gang med den helt store renovering. Venner og familie blev chokerede, da de ankom og så, hvilket hus de to havde udset sig. Den minimalistiske og moderne stil, de normalt forbandt med parret, var bestemt ikke til stede i det nye hjem.

Der var ikke ændret ret meget, siden huset stod færdig i 1968, og gæsterne havde ret: Boligen trængte til en reel overhaling for at passe til familiens behov. Gulvene var dækket af lomstermønstrede 70’er-tæpper i alle mulige farver.

© Trine Thorsen

Stuen er ganske forandret Gulvene er slebet beton, og rummet er åbnet op med bløde møbler, der tilfører det hårde gulv en varm følelse. Naturen er inviteret ind gennem de store vinduer og det gennemsigtige rækværk på altanen. Sidebordene er fra Flexform og det sorte og hvide tæppe er fra Ikea. Den klassiske Barcelona-stol strammer udtrykket op.

© Trine Thorsen

Stilleben Udsigten får kant med et par vaser og lysestager. Troldegrenen kommunikerer med naturen og skaber sammenhæng mellem ude og inde.

© Trine Thorsen

Roligt hjørne Favoritpladsen for Rut og datteren Brynja er chaiselongen i stuen. Der krøller de sig gerne sammen og læser en god bog.

© Trine Thorsen

Villaen fra 1968 har fået et gevaldigt løft med rene, hvide linier og flere lækroge. For at fremhæve det svævende udtryk er søjler og indgang malet i en mørk koksgrå.

© Trine Thorsen

Beton og træ Den lange gang har fået en fin detalje med massivt trægulv og slebet beton. Væggen er dækket af portrætter og billeder, som har betydning for familien.

© Trine Thorsen

Rut Karadottirs talent for at kombinere etniske elementer med moderne design ses tydeligt her i entreen. Billedet over det sorte bord er udført af Lisbet Sveinsdottir.

© Trine Thorsen

Læsekrog Hylderne på kontoret er udført i lakeret MDF og installeret med lys. Ægget af Arne Jacobsen er katten Hildurs favoritstol. Hun kommer tit og tager en lur i designikonet.

© Trine Thorsen

Luksuriøs hjemmespa Familien har taget sig den luksus at bygge en pool i kælderen. Her er en afslappet atmosfære, og en stor skydedør åbner rummet mod haven. Pejsen giver den rette varme stemning.