Konkurrence: Danmarks smukkeste præstegårde

Nu skal Danmarks smukkeste præstegård kåres – stem på din favorit her

De danske præstegårde er en smuk del af Danmarks stolte tradition og historie. Nu kan du være med til at kåre den smukkeste af slagsen.

Bygningskultur Danmark værner om en vigtig del af Danmarks historie, æstetik og arkitektur – nemlig de gamle, smukke præstegårde. Som en hyldest til de gamle bygninger, udstedes nu en konkurrence om at finde den smukkeste præstegård i landet. Feltet betsår af 15 kandidater, som dyster om den flotte titel.

Konkurrencen løber fra den 9.-25. maj og har til formål, at skabe opmærksomhed omkring de historiske bygninger. De danske præstegårde er nemlig en truet race, som folk ikke længere føler sig forpligtet til at passe eller vedligeholde.

De danske præstegård betragtes i dag, som en fælles kulturskat, som bør leve videre i generationer.

15 smukke præstegårde fra hele Danmark

Hele Danmark fra nord til syd, vest til øst er repræsenteret i denne konkurrence. De 15 finalister er nøje udvalgt af en gruppe af eksperter med viden inden for arkitektur og præstegårde – de ønskede et bredt felt med alt ligefra bindingsværksgårde fra 1700-tallet til murstensvillaer fra Bedre Byggeskiks-perioden i starten af 1900-tallet.

De 15 kandidater er:

Jylland

  • Vive Præstegård (Vive Kirke ved Hadsund)
  • Ubjerg Præstegård (Ubjerg Kirke ved Tønder)
  • Herslev Præstegård (Herslev kirke ved Fredericia)
  • Øster Lindet Præstegård (privateje, Vejen Kommune)
  • Hørup Præstegård (Hørup Kirke på Als)
  • Notmark Præstegård (Notmark Kirke på Als)
  • Augustenborg Præstegård (privateje, Sønderborg Kommune)

Fyn og øerne

  • Kølstrup Præstegård (Kølstrup Kirke ved Kerteminde)
  • Kerte Præstegård (Kerte Kirke på Vestfyn)
  • Stenløse Præstegård (Fangel Kirke ved Odense)
  • Lindelse Præstegård (Lindelse Kirke på Langeland)

Sjælland, øerne og Bornholm

  • Store Heddinge Præstegård (Store Heddinge Kirke på Stevns)
  • Søllerød Præstegård (Søllerød Kirke, Nordssjælland)
  • Moseby Præstegård (Aastrup Kirke på Falster)
  • Østerlars Præstegård (Gudhjem Kirke på Bornholm)

Se videoen og kom med din egen bedømmelse. Du kan stemme på din favorit ved at bruge linket nedenfor.