Kom med indenfor hos Kim Utzon

Et hus bygget omkring udsigten fra en stol

For arkitekt Kim Utzon er det et strejf af lykke at sidde i sin stol og kigge ud over det glinsende hav. Han er vokset op ved vandet, og det er her, han føler sig hjemme. På en stejl skrænt ved Gilleleje har han tegnet et hus, som åbner sig op imod den endeløse horisont. Den tegner rammen omkring hans, og hustruen Charlottes, liv.

Den stejle Skrænt er indhyldet i vild natur og tæt buskads, som gemmer en 200-trins trappe, der går ned til en privat strand, hvor parret ofte går ned for at tage en dukkert med deres hund Selma. Den totale omgivelse af naturen er, hvad der drev parret til Gilleleje, og tilbage til den danske kyst efter at have boet i både København og Gøteborg. Huset er placeret 40 m over vandet, så når det blæser fra nordvest, er huset særlig udsat. Derfor er alle løsninger og materialer valgt, så de kan tåle det hårde vejr. Cedertræ og kobber, som huset er beklædt med, bliver smukt patineret, og kræver et minimum af maling og vedligeholdelse.

Med et uspoleret kig ud på Kullen i Sverige vender hjemmet ud mod det baltiske hav fra Kattegat. Et stort syd-vest-vendt soldække nyder godt af solnedgangen samt et blik til den lille havn i Gilleleje, hvor parret altid køber frisk fisk.

Stuens indretning har Charlotte Utzon stået for, og omfatter Cafè-stolen af Piero Lissoni for Living Divani, en Vitra-sofa, et sofabord af Isamu Noguchi samt en Poul Kjærholm-skammel. En lille samling af Picasso-vaser, Buddha-figurer og en Ganesh-elefant tilføjer et stykke fremmed indflydelse til det nordiske interiør.

Fra gammel tjeneste-fløj til skønt hjem

Den berømte fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier skulle engang tegne et hus til en mand i Rio de Janeiro. Manden havde en fantastisk grund med udsigt ud over byen og med det kendte bjerg Sukkertoppen i horisonten. Da han kom ud for at besøge manden, havde denne placeret sin favorit-lænestol på grunden, der, hvor han gerne ville sidde i sin stue. Som historien fortæller, gik Corbusier derefter i gang med at bygge et hus omkring denne stols placering. Huset skulle forstyrre så lidt som muligt. Samme filosofi har dannet ramme for arkitekt Kim Utzon og hans kone, Charlottes, renovering af et gammelt hus, som oprindeligt var tjenestefløj og stald til et større grossersommerhus, på toppen af en stejl skrænt, 40 m over havets overflade. Da huset ved kystlinjen i Gilleleje blev sat til salg, og tilmed til en overkommelig pris, var det en mulighed, som parret aldrig havde troet ville komme inden for deres rækkevidde. Udsynet over det endeløse hav, som de begge er vokset op ved, kombineret med den vilde natur, gav dem en følelse af at vende hjem.

– Vi har stort set altid boet i det her landskab. Charlotte kommer fra Snekkersten, og jeg kommer fra Hellebæk, hvilket er sammenligneligt med Øresund, Svenskekysten og Kullen, som vi her har udsigt til. De store skibe, som sejler ud og ind, er ligesom en integreret del af det hele. Det er det landskab, som vi er bundet sammen af, fortæller Kim Utzon.

En lys farvepalet transcenderer hjemmets køkken og kombineret opholds- og spisestue, og brydes af kontrastfulde indspark, som den gule flettede stol i hjørnet og det sorte vintage skab.

En glæde forbundet med at sidde og kigge udover havet

Parret ønskede, at deres kommende hus skulle blive en ligeså naturlig forlængelse af den omgivende natur, som de selv føler, at de er det. Da de ikke kunne rive det oprindelige hus ned og bygge et nyt, fordi man i dag ikke må bygge så tæt på kystlinjen, begyndte Kim Utzon at tegne en ombygning, som åbnede op mod havet og skabte naturlige passager for lys. Gennem store vinduespartier uden sprosser, a la dem som var at finde i Kim Utzons barndomshjem tegnet af faderen, den kendte arkitekt Jørn Utzon, er grænserne mellem ude og inde udvisket, og de maleriske omgivelser er blevet en levende del af hjemmet. Indvendigt er huset indrettet med kyndig hånd af Charlotte Utzon i en gennemgående lys nordisk tone, tilsat et personligt strejf fra parrets store kunstsamling. Husets ydre er beklædt med cedertræ og kobber, som med tiden forvandler sig organisk i naturens rytme, og visuelt lader sig glide ind i omgivelsernes tableau. Det er desuden materialer, som er valgt, så de kan modstå vinterens hårde storme i den udsatte position på klippeskrænten, og give dække for, at parret kan sidde i deres stole og kigge ud over havet året rundt.

– Hvis vi kunne, og klimaet var med os, så behøvede vi ikke have et hus. Det er dog ikke tilfældet i Danmark, så vi bliver nødt til at lave noget, hvor regnen ikke rammer os, og hvor der er en fornuftig temperatur. Men det gælder om at huske, at det var det andet, som man helst ville. For mig er der en stor glæde forbundet med bare at sidde og kigge udover havet. Huset er lavet, så det forstyrrer denne oplevelse så lidt som muligt. Jeg har brug for den frie horisont at kigge på, og kommer jeg for langt ind i landet, kan jeg godt få klaustrofobi. Vandet har altid været en vigtig del af vores liv. Det er vanvittig smukt, og herfra, hvor vi sidder, kan vi høre bølgeskvulp fra stranden, fortæller Kim Utzon fra sin stol.

De hvide vægge får naturligt ovenlys og et strejf af farve med parrets udvidede kunstsamling, inkluderende oliemalerier lavet af deres søn David Utzon.

Den lyse trappe får modspil fra mørke træhylder, en sort Vipp-spand og et sort skab.

Det sydvendte køkken står i åben forbindelse til stuen og med glasdøre, som åbner op til terrassen.

Det sorte stålkøkken er fra Vipp.Parret kan godt lide ideen om, at køkkenet er placeret som et møbel, hvor intet hænger fast på væggen. De finder det intuitivt i design og konstruktion.

En udkigspost kan man finde mange steder i boligen, og man skal ikke gå mange skridt, før man igen kan forbinde blikket mod den endeløse horisont.

Et kinesisk vintageskab fra en lokal butik bærer en Vipp-bordlampe og et billede af David Utzon. De røde farver og guld-ornamenter giver et spændende modspil til den nordiske stil.

Tone i tone-farver i soveværelset brydes med små malerier i dristige farver og en lille grøn sengelampe.

Badeværelset er beklædt med norsk Oppdal-skifer og holdt simpelt med hvide badeværelsesmøbler fra Vipp. Badeværelset nyder godt af det naturlige lys fra de skrå loftvinduer.

Havudsigten er også i soveværelset en integreret del af indretningen og præger den stemning, som hersker i rummet. Lænestolen er Womb Chair designet af Eero Saarinen.

Horisonten gennemskærer huset, og optisk går hus og natur næsten i ét med hinanden. Solnedgangen spiller levende med i de store glasfacader.

Huset er åbnet op mod havet, og lukket ned mod øst, hvor det oprindelige hovedhus ligger. Lys kommer ind i hjemmet via gavlen fra syd. Generelt har ombygningen handlet om at skabe lys og udsigt, og kontakt mellem ude og inde. Dette er gjort gennem dobbelte fløjdøre ud fra køkkenet og spisestue, og mod nord, er der et meget stort vindue, med udsigt mod Kullen og Øresund. Det har været et mål at inddrage omgivelserne så meget som muligt i huset.