
Køb en bolig med egen vinmark
Elsker du vin og går du med tanken om at være deltids-vinbonde? I artiklen finder du fem danske boliger med vinmark i de 5 forskellige regioner.
AfHvis du seriøst overvejer at dyrke dine egne druer, finde frem til din egen vinsmag og flaske din helt egen vin med dertilhørende hjemmelavede etikker, så ligger vinvejen lige rundt om hjørnet.
Boliga har samlet en liste over danske boliger med tilhørende vinmark i de fem regioner i Danmark.Plant vinstokke efter optimale forhold og udlev drømmen om at være deltids-vinbonde.
Region Hovedstaden
Udendørsarealet rummer lidt af hvert. Man skal ikke gå langt fra huset og ud til vinmarken. Her snakker vi om få meter ud af døren. Den store træterrasse og have gør, at man i de varme dage kan se frem til at nyde sin egen kommende rød- eller hvidvin.
Pris: 3.695.000 kr.
Region Sjælland
Grunden i Rødby har en vinmark på 8.260 kvadratmeter, som man kan boltre sig på. Omgivelserne afspejler den danske natur. Ejendommen har også drivhus, hvor man kan høste grøntsager og en have med frugttræer.
Pris: 1.695.000 kr.
Region Nordjylland
Denne ejendom befinder sig i Dronninglund og har 350 vinstokke fordelt på en grund med mere end 40.000 kvadratmeter.
Ejendommen bærer præg af hvidpudsede mure og sorte teglsten. En hestestald med tolv bokse og en maskinhal opført i stålbuer.
Pris: 3.995.000 kr.
Region Midtjylland
Villaen i Silkeborg råder over en vinmark på 400 kvadratmeter og dertilhørende udendørsarealer. En gårdhave med dobbeltpejs og flere terrasser. Selve boligen er på 105 kvadratmeter med to carporte placeret på en lukket vej.
Pris: 1.650.000 kr.
Region Syddanmark
Landejendommen i Rødekro har adskillelige rækker med vinstokke. Lidt over otte hektar jord at kultivere og meget mere. Desuden finder man en skov og mark i nærheden. Boligen er på 206 kvadratmeter med køkken-alrum, to lyse stuer og seks værelser. Som bonus er landejendommen selvforsynende, hvad angår el og varme.
Pris: 1.995.000 kr.