I dette ekstraordinære hjem er køkkenet kronen på værket
Messingkøkkenet står skarpt i det stilfulde hjem, som ellers er holdt i mørke farver.
AfLene Halse Hornemanns hjem
... er sofistikeret holdt i sort og gråt og med et messingkøkken, der pointerer den eksklusive stil.
Den største værdi i livet er forbundet med et hjem med masser af plads til kvalitetstid med familien, hvis man spørger Lene Halse Hornemann, der er senior-designer og ejer af køkken- og baderumsbrandet Multiform Copenhagen.
Det elegante badeværelse er skabt med granitfliser og en matchende stenplade på baderumsmøblet fra Multiform Copenhagen. Vasken er håndskåret sten, og stenen ved badekarret er et stort laserskåret stykke. Armaturerne i messing er fra Dornbracht. En samling etniske vaser fundet på rejser og i Rue Verte er sat sammen med et spejl med læderramme designet af Jacques Adnet fra Gubi i et blødt og organisk look.
Grå skaber ro i soveværelset, hvor franske døre giver et flot lysindfald. Mange af rummene i huset er blevet lavet større, men rummet her er gjort mindre for at skabe plads til et walk-in-closet.