Hjemme hos Jannik Martensen-Larsen & Helene Blanche

Farverigt fællesskab

Alle vægge var malet hvide i det hjem, Jannik Martensen-Larsen sammen med sin hustru Helene Blanche og parrets tre børn, Barbara Vera på 12, Silvia Blanche på 8 og Johan Hugo på 3 år flyttede ind i for et par år siden.

– Vi syntes, her var et skønt lysindfald og nogle dejlige stuer, men vi syntes også, her var meget anonymt, mindes Jannik og ser sig om.

De råhvide vægge er erstattet af farver: Harlekinmønstret tapet i sølv og mintgrøn. Taftgardinerne er i solgul og petroleum. Vinrøde,blågrå, saftgrønne og karrygule puder i diverse etniske mønstre. En blanding af moderne møbelklassikere og international kunst. Fra Lundstrøm til Tal R, Jeppe Hein til Damian Hirst. På papiret mere specielt end kønt, men i virkeligheden så visuelt stærkt, at rummene brager lige ind i sjælen. Det er dog ikke blot farverne, tekstilerne og kunsten, men også sammensætningen, placeringen og vægfarverne bag værkerne, der gør samlingen interessant og indretningen markant.

– Vi havde et ønske om virkelig at bruge farver på væggene. De hyggelige aftenrum skulle have mørkere toner, og den store spisestue skulle have en lys tone. Og vi tænkte meget på, hvor vi skulle placere vores kunst. Jeg bliver generelt meget inspireret af dekoration – af hyggelige, farverige rum. Jeg elsker kreative løsninger og god kvalitet. Jeg er vild med, når der er gået grundigt og gennemført til værks. Når der er tænkt over tingene lige det ekstra, svarer Jannik.

En suite-stuer i farver

Omkring farvesætning af vægge forklarer Jannik: Det er meget vigtigt at tænke helhed og ikke enkelte hjørner eller enkelte rum. Rum skal være forskellige, men skal også komme i et naturligt flow. De skal farvelægges med sikker hånd, og der findes ikke så mange regler. Selvfølgelig har man sine tilgange til det, som måske vil minde om en personlig regel. Men hver gang vi laver en ny indretning eller farvelægger rum, starter vi egentlig på ny.

Den flotte kunstsamling

Mens vi bliver vist rundt i huset, bevæger snakken sig hurtigt ind på kunst, på hvad slags kunst parret har, og hvordan de har opbygget deres samling.

– Jeg vil beskrive vores kunst som livsbekræftende, farverig og flot. Jeg kan godt lide stærke og markante værker, der fylder noget. Det er vigtigt, at hvert værk udvælges med hele sjælen, så det tager ofte tid og energi at beslutte sig for at købe et stykke kunst. Det kræver blod, sved og tårer. Og det er noget, man virkelig kan diskutere med sin partner. For når det kommer til kunst, er det så svært at beskrive, hvad det er, der rører en, forklarer Jannik og fortsætter:

– Men jeg ved ikke, om jeg vil kalde det, vi har, for en samling. Det er nogle enkelte gode værker, der alle har forskellige historier med sig, og derfor er “en samling” et pudsigt udtryk, da der måske lige netop ikke er samling på det. Jeg tror, at det er noget af det, der betyder mest for mig, altså, at hvert værk er meget forskelligt. Selvfølgelig skal det se flot ud i vores bolig, og der er for eksempel ikke meget guldalderkunst, men vi koordinerer ikke værkerne. Vi tænker på, hvordan de hver især kan få deres helt egen flotte plads, siger Jannik. Ikke mærkeligt bliver der talt meget om form og farve, mønstre og stilarter hjemme hos Jannik og Helene.

– Vi er ofte uenige, men lytter alligevel altid til hinanden. Helene ser typisk alting fra den helt modsatte vinkel end mig. Hvilket kan være super sjovt og meget udfordrende. Men indretning og kunst er vores begges helt store passion, afslutter Jannik.

Jannik om indretning, godt design og kunstgallerier

Hvad lægger du vægt på i en indretning?

Jeg kan godt lide, når der er sammenhæng mellem indretningen og arkitekturen, og når indretningen passer til dem, der bor der. Der er ikke noget mere spændende end virkelig at blive overrasket eller at se en original, kreativ indretning med kunst og møbler i en skøn forening.

Hvordan griber du en indretningsopgave an?

Jeg lytter til kunden, men ser mest af alt på, hvad det er for et rum – og forsøger at få arkitektur og løsning til at passe sammen. Man bliver nødt til at bygge videre på det, man har. Hellere underbygge det og fremhæve stedets kvaliteter, frem for at forsøge sig grundlæggende med en helt anden stil. Det nytter ikke at lave et sødt cottage-udtryk, hvis man bor med funkis og omvendt. Det er vigtigt, at kunden inspireres og bliver rykket lidt. Jeg har det med hvide vægge som et hvidt lærred, der ikke er blevet malet på endnu. Eller som møbler, der blot er blevet polstret i det hvide stof, man bruger som understof, før den rigtige polstring kommer på. Men i få hjem kan kridhvide vægge være flotte.

Hvad er dit næste kunstkøb?

Kunne være en farverig David Hockney. (Hvis jeg får råd).

Hvilke kunstgallerier vil du anbefale?

Galleri Bo Bjerggaard, bjerggaard.com og Galleri Nicolai Wallner, nicolaiwallner.com er mine favoritter.

Jannik Martensen-Larsen er uddannet jurist, men driver i dag familievirksomheden Tapet Café og er en af landets mest anerkendte indretningseksperter.

Væggene i den midterste stue er malet i en af Janniks favoritfarver Studio Green 93 fra Farrow & Ball. Den fremstår mørk grøn, næsten sort, og giver et velvalgt modspil til Damian Hirsts diamantbesatte kranium “For the Love of God, Laugh”. Omkring det lave Piet Hein-bord står fire små armstole købt hos Bruun Rasmussen, som Jannik har polstret med lyst grønt stof fra Pierre Frey. Loftslampen Mantis designet af Bernard Shottlander i 1951 er købt i Gubi Store. Standerlampen i hjørnet af stuen er fra Vaughan.

Janniks hustru Helene Blanche arbejder som kreativ ansvarlig i familieforetagendet Tapet Café. Hun designer en række af Tapet Cafés mest interessante tapet- og tekstilkollektioner. Tekstilet Chevron, som er et helt nyt design, er brugt til både gardiner og til polstring af day-bed’en i opholdsstuen. Bemærk, hvorledes gardinet her er foret med vinrødt taft fra Rubelli.

Hvor aften-rummene er holdt i mørke farver, er spisestue m.m. malet i lyse og friske nuancer. Værket over bogkasserne er skabt af Peter Bonde og købt hos Galleri Martin Asbæk. Den lille lampe i nikkel, der ligner en skulptur, er fra Vaughan.

De elegante og lette indskudsborde i glas og stål fra Donghi og vintage-lampen fra Kaiser Idell passer flot til Helenes enkle kultegninger, der har fået en væg for sig selv.

Den lyseste af de tre opholdsstuer har tapet med Helenes seneste design Marquise i farven Chalk. I sofaen er der puder i samme mønster i rødt og grønt. Over sofaen hænger et værk af Jeppe Hein fra Galleri Nicolai Wallner. Gardiner fra Rubelli. Lænestolen er bygget af Tapet Cafés egen møbelpolstrer i stof fra Christopher Fahr. Pedrera-sofabordet med glasplade er fra Gubi, designet af Barba Corsini. Standerlampen i messing er fra Tapet Café.

Spisebordet, PK54 fra Fritz Hansen, med plade af marmor og stel af stål, er designet af Poul Kjærholm. Omkring det Wegner-stolene CH33 i egetræ med sæde i lyst naturlæder fra Carl Hansen & Søn. Pendlen er fra Søren Roses TriBeCa-kollektion, der produceres af Menu. Den lysebrune glasvase, Vasdagg, er designet af Carina Seth Andersson for Svenskt Tenn.

Vilhelm Lundstrøms kvindemotiv, malet i 1937, og et lille værk af Chris Johanson fra Galleri Nicolai Wallner. På gulvet en skulptur af Peter Bonnen. Væggen er malet i Farrow & Balls White Tie 2002 – en farve, der er næsten identisk med rammen på Lundstrøm-maleriet.

I forældresoveværelset er væggene tapetseret med Deco Fan. Et tapet, Helene designede for et par år siden. Puder i blandede farver er syet i stoffet Marquise. Skabene er malet i farven Dix Blue fra Farrow & Ball.

Det hvide sengetæppe er syet i casual hørstof fra C&C Milan. Bordlampen i messing er fra Bestlite. Det lille natbord forhandles hos Tapet Café og er fra Chelsea Textiles.