Her bor Kaare Klints barnebarn

Vi er på besøg i Peter Klints barndomshjem, hvor han, siden moren kom på plejehjem, har boet og indrettet sig. Dog uden at fjerne den sjæl i huset, han elsker og finder så vigtig.

Jeg har lavet rigtig meget om. Her stod fx 10 Mogens Koch-reoler, som jeg har sat ned i kælderen, og så har jeg fundet en masse af Kaare Klints original-tegninger. De er jo helt fantastiske, og de skal op at hænge. Det er som et lille skatkammer, hvor jeg tager ting frem fra kælderen, og så kan de komme derned igen, hvis jeg ikke synes, at de passer.

Huset er bygget i 1958, hvor Peter Klints forældre med et vennepar besluttede at flytte fra København op ad nordkysten. - Det oprindelige hus var et sommerhus, og så lå der en hestestald ved siden af, hvor der stod travheste. Jeg kan svagt huske hestene, fra jeg var herude første gang, forklarer Peter Klint. Forældrene indrettede hestestalden til beboelse og byggede et enkelt hus ved siden af. Den anden familie flyttede ind i sommerhuset, og så delte de to familier helt uformelt grunden og retten til stranden. De kendte hinanden fra Danmarks Kommunistiske Parti, og Peter Klint har hørt, at det faktisk er de to familier, der er oprindelsen til betegnelsen “kystbanesocialister”. Det var i dette miljø, Peter Klint voksede op som fjerde generation af en familie, der har ladet den kreative åre føre sig gennem tilværelsen: Oldefaderen var Peder Vilhelm Jensen Klint, der i dag mest er kendt som arkitekten bag Grundtvigskirken på Bispebjerg, men som også var den første til at folde de berømte Le Klint-lamper. Farfaren var Kaare Klint, der betragtes som moderne dansk møbelkunsts grand old man, og moderen, Vibeke Klint havde et af Danmarks mest kendte væverier, har uddannet en hel generation af vævere og leverede tæpper, blandet andet, da Arne Jacobsens indrettede Nationalbanken. Når man bevæger sig rundt i huset, kan man spore familiens historie på væggene, gulvene, i møblerne og i malerierne. Et fantastisk tæppe er vævet af Peter Klints mor, og ved vinduet ud mod vandet står den næsten uvurderlige Engelske Stol af Kaare Klint, der putter sig mellem to Kiplamper og et par malerier, der også er udført af den berømte farfar. I vindueskarmen står nogle lakæsker fra en af forældrenes rejser til Japan, og på væggen ved siden af hænger et træsnit af den japanske kunstner Hiroshige. I midten af rummet står et klapbord, Peter Klint netop har designet, og langs stuens ene væg har Peter Klint sat sit Taarbæk Køkken op, som med sit lette og luftige udtryk og naturlige farver fuldender rummet: Designet er moderne og funktionelt, og ligger med sit fokus på materialer og håndværk i direkte forlængelse af de dyder, familien i øvrigt har stået for. Det ligger lige for at sige, at kreativiteten ligger i generne.

- Jeg har faktisk aldrig skænket det en tanke tidligere. Jeg kan huske, at jeg som barn tænkte, at jeg i hvert fald ikke skulle være arkitekt. Så jeg valgte at blive tømrer, og det er jeg meget glad for. Jeg har altid set mig selv som håndværker. På eksamensbeviset står skibstømrer, men det er køkkener, Peter Klint har arbejdet med hele livet. Efterhånden begyndte han selv at byde mere ind, når køkkenet skulle designes, og på et tidspunkt tegnede han sit helt eget køkken - “Københavnerkøkkenet”. - Jeg havde specialiseret mig mere og mere i at lave køkkener, og på et tidspunkt syntes jeg simpelthen ikke, at de forslag, andre kom med, var gode nok. Succesen gav mod på at gå længere ind i selve designprocessen og samspillet mellem håndværk og design, og gennembruddet er kommet med det nye køkken, Taarbæk Køkkenet, som han præsenterede på møbelmessen i Milano i 2013. - Jeg havde noget med raw food på det tidspunkt. Jeg blev meget inspireret af det dér raw, og jeg så køkkenet som en arbejdsbænk, hvor man kunne have kål og radiser og løg og alt muligt andet liggende inde på hylderne. Og da jeg tog det med til Milano, blev jeg nærmest væltet. Jeg har aldrig oplevet noget lignende - amerikanske, danske, svenske og tyske magasiner var helt vilde med det. Han har også puslet med flere andre projekter, blandt andet i samarbejde med Byggeselskabet Maj, som er et fællesskab af håndværkere fra forskellige fag, der drager nytte af hinandens kompetencer. Det er fx blevet til den daybed, der står i et kammer i huset, og foldebordet udført i cedertræ, som fungerer som spisebord - og hænger på væggen i to ekstra eksemplarer. Men selv om fokus de senere år er gået mere og mere fra selve udførelsen af arbejdet til formgivning og design, er det ikke noget, der stiger Peter Klint til hovedet. - Jeg ser ikke mig selv som møbelsnedker eller designer. Når man snakker møbelsnedkeri, er man ude i nogle helt andre håndværks-mæssige finesser. Jeg kan bedre lide det engelske ord for møbelsnedker, cabinet-maker, der betyder én, der laver kabinetter. Det er mig. Om køkkenet Taarbæk-køkkenet er inspireret af en passion, Peter Klint havde for raw-food: åbne hylder, der kan rumme lækre råvarer. Han er uddannet skibstømrer, og det ses i konstruktionen, der er inspireret af et pantry på et skib - fx med høje kanter på bordet, så ting ikke triller ud. Lamperne er designet af Sigurd Rømer. En del af kunsten er af de kendte grafikere Else og Palle Nielsen, som boede i huset i sommerferierne, da Peter Klint var barn.

Arbejdspladsen i stuen er et elegant skrivebord af møbelsnedker Julian Kyhl, som Peter Klint har lavet flere projekter med. Bordet kan skilles ad i ti dele og samles uden brug af skruer el.lign. På bordet et par Kaare Klint-lamper med nogle af de meget tidlige skærme. Malerierne og tegningerne på væggen er nogle af de skatte fra Kaare Klint, barnebarnet Peter Klint har fundet i kælderen. Safaristolen er formgivet af Mogens Koch, der var en af de nye danske møbelarkitekter, der blev påvirket af Kaare Klint.