Her bor Kaare Klints barnebarn
Vi besøger Peter Klints bolig, der er et udstillingsvindue for en unik familie, der har præget dansk design.
Vi er på besøg i Peter Klints barndomshjem, hvor han, siden moren kom på plejehjem, har boet og indrettet sig. Dog uden at fjerne den sjæl i huset, han elsker og finder så vigtig.
- Jeg har lavet rigtig meget om. Her stod fx 10 Mogens Koch-reoler, som jeg har sat ned i kælderen, og så har jeg fundet en masse af Kaare Klints original-tegninger. De er jo helt fantastiske, og de skal op at hænge. Det er som et lille skatkammer, hvor jeg tager ting frem fra kælderen, og så kan de komme derned igen, hvis jeg ikke synes, at de passer.
Arvestykker fra Klint-familien blandes med Peter Klints egne møbler i stuen. Den Engelske Stol af Kaare Klint og i vindueskarmen en Kiplampe, også af Kaare Klint. På væggen hænger Peter Klints foldeborde. Kunsten tv. for vinduet er af den japanske træskærer Hiroshige, og maleriet th. er malet af Kaare Klint. Gulvtæppet er vævet af Peter Klints mor, Vibeke Klint.
Huset ligger helt ud til skråningen mod vandet. Bygningen tv. er en ombygget hestestald.
Fra stuen er der en skøn udsigt over vandet.
Unika-stol af Kaare Klint.
Peter Klint foran maleriet af Kaare Klints første kone Malene Klint.
Køkkenet er meget fleksibelt, idet det er opbygget dels af åbne tremmehylder og dels skuffehylder, der alle kan trækkes ud.
Peter Klints mor, Vibeke Klint, var kendt for sine tekstildesign og væve-arbejder. Her et udvalg fra skatkammeret, som Peter Klint kalder kælderen, på Kirkestolen af Kaare Klint.
Arbejdspladsen i stuen er et elegant skrivebord af møbelsnedker Julian Kyhl, som Peter Klint har lavet flere projekter med. Bordet kan skilles ad i ti dele og samles uden brug af skruer el.lign. På bordet et par Kaare Klint-lamper med nogle af de meget tidlige skærme. Malerierne og tegningerne på væggen er nogle af de skatte fra Kaare Klint, barnebarnet Peter Klint har fundet i kælderen. Safaristolen er formgivet af Mogens Koch, der var en af de nye danske møbelarkitekter, der blev påvirket af Kaare Klint.