De købte en olivenmølle i Provence

En råkold vinterdag med piskende regn, grå himmel og alt for lidt af det, man forbinder med Sydfrankrig, blev en skæbnedag for et dansk par på boligjagt i Provence. Den dag i 2006 stod de for første gang foran en 500 år gammel nedlagt olivenmølle, som de efterfølgende ikke kunne få ud af tankerne.

• Her virkede forladt, men da vi trådte ind og blev mødt med klassisk musik, stearinlys overalt og knitrende ild i de enorme pejse, blev vi fuldstændig bjergtagne. Det var som at træde ind i Aladdins hule, forklarer parret.

De nuværende danske ejere var ikke de første, der faldt for olivenmøllen. Før dem blev huset ejet af den verdensberømte britiske filminstruktør Sir David Lean, som blandt andet stod bag kæmpesucceserne Broen over floden Kwai, Doktor Zhivago og Lawrence of Arabia.

Da han så den pittoreske, men fuldstændig forfaldne olivenmølle, udbrød han spontant, at det eneste han ønskede sig var, at ligge i græsset og kigge op gennem oliventræernes sølvblade.

Man ankommer til orangeriet gennem en smuk, massiv smedejernsport. Vindeltrappen har ejerne fået støbt på en fabrik i Yorkshire i England. Den fører op til det marokkanske soveværelse, som er indrettet for få år siden. I orangeriets gård kan man nyde køligheden fra den massive stenbygning, når eftermiddagssolen bager ned over Provence.

Nøglen til hoveddøren er 500 år gammel og virker som en påmindelse om, at selv om tiden flyver afsted, er det vigtigt at have sin fortid med sig. Nøglemageren er ukendt, men det var en dygtig håndværker - nøglen kan stadig låse hoveddøren op.

Et vue ud i stuen giver et indtryk af, hvor stort huset er - i alt 300 m2 i grundplan. Lænestolene, der er fra lokale markeder, er ombetrukket med stof fra Tapet-Café og det smukke sofabord er fra Rosmosegård. Den franske lysekrone er købt på Lauritz.com, og er nu vendt tilbage til landet, den oprindeligt kom fra. Den er ophængt i et snoresystem, der er udtænkt af husets ejer, så det er muligt at hejse den ned, når man skal tænde eller skifte de mange stearinlys.

Dagligstuen er som taget ud fra en scene på et teater. Trappen, med de elegant udskårne balustre, snoer sig langs stenvæggen i den ekstremt højloftede stue. Over pejsen er malet et motiv fra filmen ’Dr. Zhivago’, som David Lean instruerede i 1965 efter en roman af den kendte russiske forfatter Boris Pasternak.

Terrassen er skøn at slappe af på. Siddende ved bordet har man en fantastisk udsigt til den nærliggende by Grasse. Her tog David Lean imod bl.a. Isabella Rossellini, Yves Montand og Anthony Quinn. Egetræsbordet, der er bygget af de nuværende ejere, omkranses af smukke jernstole malet i grønt og sort, så de får et irret udseende, der matcher husets skodder.

Spisestuen ligger åbent i huset men markeres af et område med sorte fliser. Egetræsbordet er fra et marked i den nærliggende by Isle sur la Sorque. Stolene er betrukket med stof fra Tapet-Café. Over spisebordet Mooois en moderne udgave af en lysekrone designet af Jurgen Bey.

De runde stenbuer er et gennemgående træk i det imponerende hus. De giver en fantastisk stemning af at århundrederne er gået gennem stuerne uden at forandre det store. Men ser man nærmere efter, har både de nuværende og tidligere ejere har sat deres personlige og smagfulde præg på den tidligere olivenmølle, således at fortid og nutid går op i en højere enhed.

Allerede ved ankomsten mærker man den helt særlige atmosfære. Træerne vokser i espalier, og de bemalede lygter skaber om aftenen en eventyrlig stemning. Grusvejen er anlagt, så den samtidig kan anvendes som petanquebane.

Vægmalerierne af vin og frugter skaber en smuk og inspirerende ramme for madlavning med de lækre råvarer fra markederne i Provence. Indretningen er præget af den lokale stil - mørke trælåger med udskæringer, åbne hylder, bordplader i natursten og messingarmatur.

The master bedroom er en drøm af et romantisk soveværelse med fritlagte bjælker, teglstensgulv, himmelseng og pejs. På gulvet gør kelimtæpper fra Marrakesh det til en nydelsesfuld oplevelse at træde ud af sengen om morgenen.

Fra solsengen kan man nyde udsigten over bakkerne, oliventræerne og alt det grønne, der frodigt gror omkring huset.

Det marrokanske soveværelse der ligger ovenpå orangeriet, er indrettet af de danske ejere, så det passer til resten af huset. Værelset er holdt i brændte jordfarver med indiske sarier, kelimtæpper, marokkanske gulvpuder og groft kalkpudsede, indfarvede vægge. De to senge, der er lavet til huset, er smedet i jern.

På hver side af himmelsengen er der en indgang til et badeværelse - henholdsvis hans og hendes. Hans badeværelse er et fantastisk rum, der mere har karakter af en dagligstue. Rummet er indrettet med pejs, lænestol og et ægte tæppe på gulvet. Husets mandlige ejer forklarer, at det er blevet helt rituelt at gå i bad i de storslåede omgivelser.

Orientalske puder lamper og stearinlys giver det marokkanske soveværelse en særlig ånd. Puderne er syet af gamle sarier og lampen i træ er fundet på et marked.

En olivenmølle skal naturligvis have en olivenlund. I Le Moulin du Jardinier er oliventræerne gamle og krogede, ligesom huset i øvrigt. Filminstruktøren David Lean ligger begravet i lunden, og fik dermed opfyldt sit ønske om at ligge og kigge op i himlen gennem oliventræernes blade.

Alt i the master bedroom har sin plads og er med til at skabe stemning. Gardinerne er i samme stof, som er opsat i rammer på væggene, og er syet af syersker, som de forrige ejere fik fløjet ind fra England.

I hendes badeværelse kan man slappe af i et badekar med løvefødder. Tunge paisleymønstrede gardiner i vinrøde nuancer indhylder rummet i et søvnigt lys, der spiller sammen med de brændte jordfarver på væggene. Før gardinerne blev sendt til rens, måtte husets ejere gennemfotografere ophængningen for at sikre, at de kom til at hænge rigtigt igen.

Vindruerne klatrer op af væggen på ’Le Moulin du Jardinier’, og området er i det hele taget utroligt frodigt. Skiltet formodes at have fulgt huset gennem århundreder.