Dansk designsucces i Hollywood
90210 Beverly Hills. Et postnummer, der emmer af eksklusivitet. Her bor danske Tonny Sørensen, indehaver af det verdenskendte modemærke Von Dutch.
AfManden: Tonny Sørensen fra Søborg.
Den danske mand bag designsuccesen i Hollywood hedder Tonny Sørensen og er født i 1964 i Søborg.
Tonny Sørensen flyttede til USA i 1992. På et dykkerkursus mødte han brasilianske Luciana, som han blev gift med. Sammen fik de en datter, Nadja, der i dag er 12 år. Danskeren og brasilianeren gik dog fra hinanden efter 10 års ægteskab, og Tonny Sørensen bor i dag sammen med den tyske fotomodel Svenja Parotat. Han arbejdede længe med at sælge motorcykler og investerede i forskellige forretninger, bl.a. en tøjbutik på Melrose Avenue. I 2000 købte han eneretten til navnet Von Dutch, som startede tilbage i 50erne og oprindeligt er skabt af motorcykelmekanikeren og multikunstneren Kenny Howard.
Mærket: Rebelske Von Dutch
Kenny Von Dutch Howard var især kendt for at specialfremstille motorcykler og surfboards. Desuden var han en utrolig dygtig pinstriper, og han har sat sit præg i form af flot malerarbejde med sjove symboler på motorcyklerne. Kenny Howard døde i 1992 og efterlod sig en lang række kunstværker både i form af motorcykler og af humoristiske tegninger.
Husets indgangsparti fremstår strømlinet og sikkert. Der er elektriske porte, overvågning og dørtelefon. I gården holder danskerens originale Von Dutch-motorcykel.
Huset har flere stuer Her er en stor flydesofa i fokus i en stue, hvorfra udsigten til poolen og byen nydes i fulde drag. Sofaen er fra Italien, og sofabordet er fra Poliform.
I mellemgangen Californien og Danmark i form af surfboard-bordet, lavet af Parkwood by Dexel i 1950 og den danske klassiker Ægget i læder, der skaber en stærk kontrast.
Tv-stuen er indrettet med italienske lædermøbler. På væggen hænger billeder af store kvindelige skuespillere for at understrege biografstemningen.
Manden: Tonny Sørensen fra Søborg Den danske mand bag designsuccesen i Hollywood hedder Tonny Sørensen og er født i 1964 i Søborg. Tonny Sørensen flyttede til USA i 1992. Tonny arbejdede længe med at sælge motorcykler og investerede i forskellige forretninger, bl.a. en tøjbutik på Melrose Avenue. I 2000 købte han eneretten til navnet Von Dutch, som startede tilbage i 50erne og oprindeligt er skabt af motorcykelmekanikeren og multikunstneren Kenny Howard.
Mærket: Rebelske Von Dutch Efter købet af Von Dutch i 2000 har Tonny Sørensen arbejdet på at brande navnet, noget, som har stor betydning, når det gælder om at holde fast i mærkets eksklusive status. Det har fx betydet, at han i 2005 var nødt til at lukke for hele salget i Skandinavien, fordi markedet blev oversvømmet af kopivarer. Salget af Von Dutch eksploderede for nogle år siden, da popstjernen Britney Spears bar en kasket med Von Dutch-logoet. Herefter fulgte flere kendte efter, fx Robbie Williams, Paris Hilton, Halle Berry og Mike Tyson.
Boligen: 500 m2 for 27 millioner kroner Da Tonny fyldte 40 år i 2004, købte han denne eksklusive bolig til sig selv i fødselsdagsgave. Huset har det eftertragtede postnummer 90210 Beverly Hills. Tonny Sørensen købte det 500 m² store hus møbleret for 4,5 millioner dollars, hvilket i dag svarer til ca. 27 millioner danske kroner.
Råt møder stilrent i køkken-alrummet. Spisebordet er en træplanke, som Tonny Sørensen fandt på en ferie i Malaysia, og som han fik importeret hjem til USA. De sorte, klassiske kontorstole er designet af Charles og Ray Eames. Den lyse- grønne lampe over bordet hedder Collage. Den er designet af Louise Campbell og er som de fleste lamper og armaturer i huset købt hos Louis Poulsen.
Fra køkkenet har man udsyn til det enorme tv-billede i tv-stuen. Tvet er en projektor, der lyser op på væggen.
Der er god plads til de huslige udfoldelser i Tonny Sørensens hjem. Køkkenbordet er speciallavet i cesarstone, som består af 95 % natursten og 5 % farvepigment. Materialet er stærkere end de fleste natursten og endda granit. Skabene langs væggene er speciallavet i træsorten red oak, som er en særdeles hård træsort.
Husets pool giver mulighed for en svømmetur med udsigt til både hus og by, og de store skydedøre kan åbnes helt op til alt det grønne.
Husets største stue bliver ikke kun brugt til afslapning, men også som træningslokale. De smukke limegrønne stole er købt på et loppemarked for 800 dollars. De er fra Selig of Monroe og lavet i 70erne. Reolerne er fra italienske Poliform og speciallavet efter mål.
Den tidligere verdensmester i taekwondo træner fortsat dagligt, både taekwondo og vægttræning for at holde sig i form.
En original Von Dutch-motorcykel er vist en selvfølge i dette hjem. Kenny Howard, der er grundlægger af Von Dutch-mærket, begyndte med at designe netop denne slags motorcykler.