Arkitektens Aquavit
Få en dansk snaps under den sydamerianske himmel. Den danske kok og arkitekt Simon Lau Cederholm har slået sig ned i Brasiliens hovedstad Brasilia.
AfFor 22 år siden hørte den danske kok og arkitekt Simon Lau Cederholm en plade med de brasilianske musikere Joâo og Astrud Gilberto samt den amerikanske tenorsaxofonist Stan Getz. Den rørte mig ganske enkelt så meget, at jeg måtte opleve bossanova-landet, fortæller han.
Det skulle vise sig at blive en skæbnerejse, hvor han kom til at realisere sine drømme. Men først måtte han lige nogle år hjem til Danmark for at tage uddannelsen som arkitekt. Ved siden af arkitektstudiet arbejdede han som kok, og han blev så begejstret for kokkeriet, at han nogle år senere vendte tilbage til faget.
Ideen om at sammensmelte fornemmelsen af en privat bolig og en restaurant har dannet basis for den velrenommerede Restaurant Aquavit, som Simon Lau Cederholm og hans brasilianske kæreste, Luiz Otavio Paiva, har skabt sammen.
På taget af den smukke villa ses vandtårnet, som er en normal del af husenes ydre i Brasilien.
Klassikere og kogebøger På hylderne, som ligger ved trappen til underetagen, står en større samling dansk design, blandt andet Arne Jacobsens Cylinda Line fra Stelton og Ursula-kander. Alt er i flittig brug hver dag. Det samme gælder Simon Lau Cederholms kogebøger. Hængekøjen er brasiliansk.
Chaiselongen med brunt skind er fra 60erne og brasiliansk. Maleriet over er af Siron Franco. De brasilianske Campana-brødre har designet den blå stol, som her står ude i rummet for at blive fremhævet. Jeg er meget begejstret for Campana-brødernes måde at designe deres møbler på. De formår at sammensmelte det funktionelle med det skulpturelle uden at det på nogen måde bliver for dekadent, fortæller Simon Lau Cederholm.
Stuen bliver gerne brugt til større selskaber. Gulvet er af voksbehandlet, tropisk træ. Maleriet over bænken er af Sonia Paiva. Sofaen er en lokal købt chesterfield, hvor knapperne er taget ud. Den er ompolstret med læder fra Uruguay.
Køkkenet er Simon Lau Cederholms hule Herfra kan gæsterne følge med, når maden tilbederes. Det er noget, de færreste er vant til fra andre restauranter.
Det høje bord ved indgangen til restauranten er en trærod fra Amazonlandet med en glasplade, designet af arkitekten Zanini Caldas. Her bruges det blandt andet til menukort og blomster.
Udsigten over vandet er formidabel. De hvide stole er fra Brasilien. Norm69-loftslampen af arkitekt Simon Karkov fås hos Normann Copenhagen. Tallerknerne er Musselmalet fra Royal Copenhagen. Bestik fra Tramontina, Brasilien fås hos toolworld.dk
Bænken er fra en indianerstamme i Nordbrasilien. Skabet, der anes til højre, rummer et ældre stel og fade fra Den Kgl. Porcelainsfabrik, som tages frem ved specielle lejligheder. Trappen fører op til første sal, med arbejdsværelse, soveværelse, badeværelse samt gæsteværelser.
Brasilias lys spejler sig i søen i den stille aftensstemning. Byen er efter sydamerikanske forhold en lille hovedstad med sine tre millioner indbyggere.
Soveværelset har fået en storslået udsigt har fået en storslået udsigt. Læderstolen er produceret i Brasilia. Man kan gå via terrassen til de andre rum på første sal.
Det lange smalle vindue i badeværelset giver et kig ud over søen. Den blå mosaik danner en smuk kontrast til de hvide vægge, der ellers ses overalt i huset.