30'er-villaens vilde forvandling

30'er-villa i helt nyt lys

Musikken følger blidt med, når man bevæger sig gennem rummene hjemme hos Margrethe og Jan Dal lehrmann. Et stemningsfuldt soundtrack, som strømmer fra de indbyggede højttalere og leverer underlægningen til livet her med fire børn, selskabslyst og eventyr i blodet. Den hvide villa er nærmest formstøbt til familien. Knivskarp arkitektur med kæmpestore vinduespartier, der som store, blanke øjne inviterer lyset, livet og omgivelserne helt indenfor – og en indretning, som kalder på lune familieaftener i sofaen og lange sommernætter på terrassen.

Sådan har her ikke altid set ud. Faktisk er det ikke længe siden, at 1930’er-villaen stod med gule mursten, lidt dunkle rum og et seriøst varmeproblem i vinterhalvåret. Jan og hans børn havde boet her i nogle år, og huset passede ikke rigtig til den nye sammenbragte families behov.
– Der skulle en ny sjæl ind i huset. Her var jo hyggeligt nok, men vi ville gerne starte forfra og skabe noget nyt, der passer til os, og sådan som vores familie ser ud nu. Det var lidt som at bygge et hus sammen, fortæller Margrethe Dal lehrmann.

Ombygningen var en drømmeopgave for parret, der er erklærede “projekt-mennesker”. Begge to. Fulde af gode ideer, kreative indspark og indfald – og med det in mente stillede Jan meget tidligt i processen følgende spørgsmål til Margrethe; “Hvem af os er projektleder på det her? Og er vi enige om forskellen på en projektleder og en projektkoordinator?”
– Det var rigtig godt, for så fik vi forventningsafstemt og fordelt rollerne. Jan styrede processen, men der har hele tiden været plads til at få sine meninger og ideer frem. Mange bliver uvenner under sådan et byggeri, men vi elsker at sidde og skabe noget sammen, fortæller Margrethe.

Omdrejningspunktet for hele ombygningen var det liv, de ønskede at leve i villaen – med varme, lys, hygge og den gode stemning i konstant fokus.
– Hele tankesættet for huset er, at det skal være som en afslappende lounge, du har lyst til at blive hængende i. Huset er stort, og det kan nogle gange blive en ulempe. Vi har tænkt meget over, at vi gerne vil føle os tæt på hinanden overalt, ligesom vi har prøvet at skabe nogle rum, der er hyggelige med lys, der kan dæmpes og skrues op alt efter stemning. Vi har fx hentet meget inspiration i de hoteller og restauranter, vi har besøgt og oplevet på vores rejser, fortæller Margrethe.

Huset hænger godt sammen fra kælder til kvist. Helt konkret ved at der er blevet åbnet op mellem etagerne i ombygningen, så familien aldrig er langt fra hinanden – ligesom de samme gedigne materialer går igen overalt. Noget, der især er Jans fortjeneste.
– Jeg elsker autentiske materialer og ærligt håndværk, og jeg hader ting, der giver sig ud for noget, de ikke er. Det giver en god harmoni, når du fortsætter materialerne hele vejen igennem huset, fortæller Jan, der også har sat sit præg på husets facade med detaljer og lister i kobber. Med tiden irrer de til en smuk grøn nuance mod den nypudsede hvide facade, som også er blevet lyssat, så den tager sig ekstra smuk ud ved aftentid.

Og så er der alle vinduerne. Dem er der kommet dobbelt så mange af efter ombygningen – effektfulde både indenfor og udenfor.
– Jeg kunne bo i et akvarium, hvis det skulle være – jeg elsker lys, fortæller Margrethe, der nu alligevel fik sig en overraskelse, da hun forleden stod ovre i genboens have for at hente en af ungernes fjernstyrede fly. Herfra var der nemlig et ualmindeligt godt kig ind ad de store vinduer og ind til mylderet af venner, familie og kammerater, der kommer og går i den hvide villa.
– Men så er det jo godt, at vi altid kan trække os tilbage til baghaven...

Margrethe og Jan Dal Lehrmann har renoveret deres Hellerupvilla, så den ikke har været til at kende igen. 1930’er-villaen i gule mursten er blevet til et knivskarpt stykke arkitektur med højt til loftet. Arkitekt Lars Gitz har stået for ombygningen ud fra familiens ønsker og ideer.

Før ombygningen var entreen mørk og lavloftet – så mørk, at familien ofte lod døren stå åben, så lyset kunne komme ind. Nu er der åbnet op mellem etagerne, og det imponerende vinduesparti i hele husets højde lukker lyset og himlen helt indenfor. Det store maleri er af den polske kunstner Darek Ostrowski. Lampen er designet af Tom Rossau.

Spisebordet i køkkenet (fra Gubi) er en lys og venlig plads, især nu, hvor her er kommet flere vinduer i facaden under ombygningen. De mange grønne planter og friske blomster er Margrethes store daglige glæde og er inspireret af familiens rejser til især Bali og Østen. Det nye køkken er et udtryk for især Jans glæde ved det gedigne, gode håndværk. Derfor har parret valgt et kompakt snedkerkøkken, Box by Køkkensnedkeren. Kram og kvalitet i materialerne og nøje tilrettelagt, så det matcher køkkenstilen herhjemme, hvor begge nyder at tilberede maden, mens familie og venner følger med fra barstolene fra Mater. Espressomaskinen er fra Rocket.

Et kig fra spisepladsen til pejsen med glasindsats, så der er åbent ind til stuen. På væggen hænger et sort-hvidt billedgalleri af den store sammenbragte familie.

Huset er fyldt med grønne planter.

Afklippede grene fra haven, eksotiske småtræer og rejsefund, hjembragt fra familiens rejser over hele verden, giver et stemningsfuldt og grønt miks i køkkenet.

Fra køkkenet er der direkte forbindelse til den afskærmede og frodige spiseplads på den store træterrasse.

Huset set fra haven med nypudset hvid facade og en stor træterrasse med plads til masser af sommergæster. Terrassedørene er speciallavede i fag, der kan foldes helt til side, så stuen bliver en del af uderummet. Espalieret med grønne vinplanter afskærmer og giver læ ved spisepladsen ud for køkkenet. Krukker fra Rabens Saloner, daybed fra Tine K, kelimpuder fra Brandts Indoor, og tæppet er fundet på en rejse til Istanbul.

Det store oliventræ på terrassen er en historie helt for sig. Parret fandt det i en blomsterhandel på Frederiksberg og købte det på stedet. Da det blev leveret, fandt de ud af, at sådan en basse på 800 kg ikke lader sig flytte uden videre. Træet endte med at måtte blive hejst ind i sin specialbyggede plantekasse i terrassen med en kran.

I stuen hersker den store flydersofa, som hele familien elsker at – ja, flyde i. Jan var oprindeligt lidt skeptisk i forhold til de kæmpestore fløjdøre mod haven, men måtte overgive sig helt på den første sommeraften i huset, hvor stuen nærmest blev en del af haven. Maleriet er af den polske kunstner Darek Ostrowski, en julegave fra Jan til Margrethe. Loungestole af Poul Kjærholm, lille bord fra Mater, rosa plaid fra Magasin. Pendlen i træ er af Tom Rossau.

Træpendlerne af Tom Rossau i stuen er blandt Jans absolutte favoritter – de taler til hans sans og forkærlighed for de ærlige og gode materialer.

I spisestuen skaber den store indbyggede reol det stemningsfulde bagtæppe for middagene ved langbordet. Her står et sammensurium af husets mange bøger og fine rejsefund, som Jan og Margrethe har haft med i rygsækken fra fjerne afkroge af verden. Blandt andet det buddhistiske munkekloster, hvor de opholdt sig i 10 dage, umiddelbart efter ombygningen var færdig. Spisebordet er af Philipp Mainzer, stolene fra Gubi, og lampen fra Artemide.

Praktisk kan også være super smukt og helt enkelt. Når man er seks i familien, er det godt med god plads og flere funktioner – også på badeværelset. Derfor er her flere vaske og godt med gulvplads, når teens og tweens skal igennem.

De store fliser i lys travertin fra Hellerup Flisecenter giver en rolig og varm bund i det lyse rum. Armaturer fra Vola.

Velduftende detalje fra badet med duftlys fra Tom Dixon og parfume fra Dyptique.

Husets øverste etage er dedikeret familiens fire unge, der her har fået deres egen afdeling til at hygge med vennerne. Sofa fra Ilva, bord fra Ikea. Kelimpuder fra Istanbul, gulvtæppe fra Ikea.

Hotelinspirationen er ikke til at tage fejl af i Margrethe og Jans stemningsfulde soveværelse. Rummet er indrettet med seng fra BoConcept med sengegavl og -tæppe syet af velourgardiner fra Ikea. Spejl fra House Doctor.