rigshospitalet børneriget
© 3XN

Spektakulær arkitektur skal danne ramme om "BørneRiget"

Efter tæt konkurrence har arkitektfirmaet 3XN vundet retten til at tegne Rigshospitalets nye børnehospital "BørneRiget". Se deres interessante visioner for bygningen her.

rigshospitalet børneriget
© 3XN

Arkitekt konkurrence

BørneRiget skal skabe rammerne for en tryg og moderne oplevelse på hospitalet.

  • Det er ikke blot et spørgsmål om arkitektur. Det er lige så meget kultur. En kultur der bygger på barnets tilgang til verden. Barnets nysgerrighed og lyst til at lære, forklarer Bent Ottesen, projektdirektør på BørneRiget.

I arkitekt-konkurrencen hvor det skulle afgøres, hvem der fik æren af at tegne det nye børnehospital, startede de med seks meget forskellige projektidéer. Herfra blev feltet indskærpet til tre arkitektfirmaer, og tilsidst blev 3XN valgt som vinder på baggrund af deres fokus på integreret leg og et hospital designet til hverdagen.

3XN har udarbejdet forslaget i samarbejde med Arkitema Architects K/S, NIRAS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch.

Legende Logisk

Det vindende arkitektfirma 3XN, har navngivet deres projekt for BørneRiget "Legende Logisk". Symbolsk tager projektet udgangspunkt i to hænder, der strækker fingrene ud i lyset, ud i byen og ud i de grønne omgivelser. I hver "finger" findes sengestuer, som alle er forsynet med by udsigt.

rigshospitalet børneriget
© 3XN
rigshospitalet børneriget
© 3XN

Børn lærer og lever ved at lege

... Også når de er syge. Denne indsigt skal bruges til at bygge et bedre fundament for fremtidens behandling. I projektet Legende Logisk har 3XN lagt stor vægt på, at skabe et sundt hospital med masser af dagslys og store dobbelthøje rum for enden af hver "finger", som giver luft og plads.

Hospitalet skal skabe rammerne om en hverdag, hvor både børn og forældre kan føle sig trygge, samt lege og lære.

rigshospitalet børneriget
© 3XN
rigshospitalet børneriget
© 3XN
rigshospitalet børneriget
© 3XN