Michael Laudrups strandvejsvilla til salg for 38 millioner

Bo et skumsprøjt fra Øresund i villa, som fodboldgeniet byggede.

Michael Laudrup downsizer
© Lutzau.dk

Lige ud til Øresund ligger en overdådig nybygget villa på 426 kvadratmeter. Villaen fik Michael Laudrup bygget tilbage i 2007.

Han boede indtil da i et palæ med det dobbelte antal kvadratmeter på grunden ved siden af. Så foretrak fodboldmagikeren at downsize.

Derfor udstykkede han grunden i to. Siden solgte han det gamle hus for 48 millioner. Nu er det nye til salg for også ret så mange millioner...

Panoramaudsigt
© Lutzau.dk

Den hvidpudsede ejendom er udført i eksklusive materialer og ligger på en grund på 3300 kvadratmeter med panoramaudsigt ud over Øresund.

Der er hele to terrasser og et hav af værelser i to etager. Huset har gulvvarme i hele huset, centralstøvsuger og egen badebro.

38 millioner kroner
© Lutzau.dk

Villaen på Vedbæk Strandvej 462 har de seneste år været udlejet, mens Michael Laudrup har sprunget rundt omkring i verden som fodboldtræner fra Wales til Quatar.

Michael Laudrup har nu endelig besluttet sig for at frasælge den flotte ejendom, og den kan blive din for små 38 millioner kroner.

Hvor i verden Michael Laudrop fremover permanent kommer til at bo, det er svært at sige, men i Danmark bliver hans base fremover i et hus på Christianshavn.

Laudrup i huset på Christianshavn
© Lutzau.dk

Villaen i Vedbæk råder over denne rummelige badebro med adgang fra villaens baghave.

Michael Laudrups tre egne børn, Rebecca, Andreas og Mads er alle fløjet fra reden.

Michael Laudrup købte i 2013 sammen med sin norskfødte kone, Sif, en lejlighed på 172 kvadratmeter for 14,5 millioner i en nybygget ejendom på Krøyers Plads på Christianshavn - lige over for Nyhavn.

Laudrups terrasse
© Lutzau.dk

Lejligheden på Christianshavn er først nu indflytningsklar, og der er IKKE bopælspligt til lejligheden. Michael Laudrup kan derfor uhindret fortsætte sit omskiftelige liv som fodboldtræner.

Det er liebhaber-ejendomsmægleren Lützau, der står for salget af ejendom. Se her for nærmere kontakt og salgsopstilling.