"Mange af de idéer, som ligger bag Nationalbanken, er vigtigere end nogensinde før"

National banken er tømt. Nu skal dens fremtid sikres. Og den er vigtig! Ifølge den amerikanske arkitekt og designforfatter Michael Sheridan ville vi slet og ret leve i en både smukkere og rarere verden, hvis flere arkitekter gjorde, som Arne Jacobsen.

Trine Joerck og Erik Rimmer

— 12. juni 2023

Nationalbanken står over for en gennemgribende restaurering, som kommer til at vare over de næste mange år. BO BEDRE har eksklusivt fået lov at fotografere den unikke bygning, som nu står tom. Vi har i den forbindelse talt med projektdirektør Ann-Pia Puggaard om den forestående renoveringsopgave samt med den amerikanske arkitekt og designforfatter Michael Sheridan om, hvorfor Nationalbanken er et stykke kulturhistorie, der er værd at bevare.

"Et mesterværk værd at bevare"

Sådan siger den amerikanske arkitekt og designforfatter Michael Sheridan om Nationalbanken. Bygningen er ifølge ham et af Arne Jacobsens største mesterværker, som afspejler hans kunstneriske sensibilitet, hans kærlighed til naturen samt forståelse for historie og kontekst.

En iskold facade. En stor massiv firkantet bygning i sten midt i København. Verdens mindste indgangsparti. Lukket om sig selv og sine pengesedler. Her har ingen adgang. Kun de, som arbejder i Nationalbanken, ved, hvad der foregår bag den hårde facade.

Ser man nærmere på det sidste bygningsværk fra Arne Jacobsens hånd, ser man, at bygningen er meget andet end blot en hård facade. Nationalbanken er på mange måder kronen på den danske mesters livsværk og der, hvor alle de idéer, som han har arbejdet på at udvikle igennem et helt liv, samles i ét unikt hele. Som den amerikanske designforfatter og arkitekt Michael Sheridan siger, så er Nationalbanken et afsluttende monument over hans talent for at skabe poesi af forskellige formsprog.

Arne Jacobsen var som arkitekt inspireret af 20’ernes og 30’ernes modernistiske avantgardebevægelse, fra Piet Mondrian og Gerrit Rietveld, over Corbusier og Bauhaus til Mies Van der Rohe. Men hvor disse avantgardister ønskede at skabe en ny industriel verden ved at gøre brug af stål og beton og erstatte den naturlige verden, så brugte Arne Jacobsen teknologien til at fremhæve og forskønne vores forbindelse til naturen.

– Mange af de idéer, som ligger bag Nationalbanken, er vigtigere end nogensinde før. Idéen om at bruge teknologi til at bringe os tættere på naturen er fundamental for vores fremtid. Hvis flere arkitekter var interesserede i natur, som Arne Jacobsen var, så ville vi leve i en smukkere og rarere verden. Arne Jacobsen var æstetiker på højeste plan, men han havde også en mission om at sikre bedre fysisk og psykisk velvære gennem sin arkitektur, siger Michael Sheridan.

Mødet mellem modernismen og naturen gør sig gældende i Nationalbanken på flere planer. For det første er der indbyggede blomstervinduer rundtomkring i bygningen, som før renovationen var fyldt med planter og blomster, og som vil blive det igen når bygningen står færdig. Desuden har Arne Jacobsen integreret atriumgårde inde midt i bygningsværket, så udsyn til natur er tilgængelig fra mange af kontorerne.

– Han bruger industrielle materialer og teknologi til at skabe fantastiske ting, som har den samme fine skrøbelighed som blomsten i hans have. Hans design og arkitektur har den kvalitet. Det kan godt være, at han bruger cement, men det er cement med meget delikate strukturer, som fører tankerne mod sten i naturen, og de brune glaspaneler ud mod vandet gengiver solens bevægelser på himlen og havet, og på den måde lever og ånder bygningen sammen med naturen og omgivelserne, fortæller Michael Sheridan begejstret.

Foruden de grønne elementer og samspillet med naturen viser Arne Jacobsen også med Nationalbanken sin særlige sensibilitet over for bygningens placering og den kontekst, som den indgår i. Han har tegnet bygningen sådan, at man fra diverse vinkler stadig har kig til tidligere tiders omgivende monumenter som fx Holmens Kirke og Børsen.

– Gunnar Asplund, som var Arne Jacobsens store idol, sagde engang, at stedets stil er vigtigere end tidens stil. Hvilket betyder, at du bliver nødt til at skabe en bygning, som ikke står som en fritstående skulptur, men i stedet må tegne en bygning, som er sensibel over for sin kontekst. Arne Jacobsen gjorde netop det. Han var i stand til at skabe monumenter, som ikke dominerede omgivelserne, men som blev en integreret del af dem. Det er Nationalbanken et godt eksempel på. Med den sagde han, at han ville skabe en moderne bygning, som passede ind i omgivelserne på en mild og venlig måde, og som faktisk fremhævede vores oplevelse af vores omgivelser. Han formåede at få alle de ønskede funktioner placeret på den ene side af grunden, så han kunne bevare den anden halvdel så lav, at man stadig kan se omgivelserne, fortæller Sheridan.

Inspireret af Pantheonkirken i Rom

En anden måde, hvorpå Arne Jacobsen var sensibel over for sin kontekst, var måden, han fortolkede den neoklassicistiske bølge på, som man ser på de omkringliggende bygninger.

– Med Nationalbanken laver han en modernistisk bygning, som samtidig er en abstrakt version af neoklassicismen. Tag Eriksens hus, som i dag rummer Danske Bank, bygningen, som ligger imellem Magasin og Nationalbanken – den er et klassisk eksempel på neoklassicismen med dens trin, overdækkede indgang, søjler osv. Den er baseret på Pantheonkirken i Rom. Det, Arne Jacobsen gør, er, at han tager mønsteret, erindringen om søjler og mellemrum, og så omvender han det, så du har den samme repetitive orden. I stedet for at have solide søjler og mellemrum imellem dem, så laver han de her paneler med små mellemrum imellem, så du får den samme rytme, forklarer Michael Sheridan.

Lige nu står Nationalbanken over for en gennemgribende restaurering, som kommer til at stå på i mange år. Ifølge Michael Sheridan bør vi som samfund tage ordentligt vare på arkitektoniske mesterværker som Nationalbanken.

– Det er så vigtigt at tage sig af de her bygninger, for de er kulturelle monumenter. Og her mener jeg monument i den mest positive forstand. Ikke en stor, tung, poserende og støvet ting. De her monumenter er refleksioner over dansk kultur i det 20. århundrede. Forleden dag sagde jeg til en ven, at hvis SAS-huset var færdigbygget i 1860 i stedet for 1960, så ville det være bevaret og beskyttet for længst. Men det er ikke bevaret. Ikke beskyttet. En del af grunden er, at det er en privat kommerciel ejendom. En anden del af grunden er, at det er en bygning bygget i vores egen levetid, så vi anser det ikke for en historisk eller kulturel ejendom, men det er det. Så jeg er bekymret for SAS-huset. Angående Nationalbanken, så vil den blive restaureret på den helt korrekte måde. Og uanset hvad der skal spenderes på det, så vil det blive spenderet. Og det er en af de smukkeste og mest bevaringsværdige statslige bygninger i København. Så den vil blive restaureret med omsorg og kærlighed. De vil nummerere paneler, tage dem ned og placere dem præcis det samme sted, som de sad, efter at de har fået en kærlig hånd. Danmarks Nationalbank er Arne Jacobsens sidste mesterværk og absolut et godt billede på hans karriere. Her samler han alle de tendenser, visioner og formsprog, som han har arbejdet med igennem sin karriere. Her kombinerer han klassiske idealer med moderne teknologi, så bygningen bliver en del af byen. For Arne Jacobsen var arkitektur en kunstform, og æstetik var hans ultimative mål, men under alt det lå en idé om kontekst, brug og funktion, og at mennesker følte sig godt tilpas – det var forudsætningen for hans æstetiske eksperimenter, fortæller Michael Sheridan.

Grim og afvisende eller et mesterværk?

Ann-Pia Puggaard er projektdirektør for restaurering og renovering af Nationalbankens bygning. Hun fortæller her om det omfattende arbejde, som ligger forude.

Nationalbankens bygning af Arne Jacobsen er en bygning, der er mange holdninger til. Nogle synes, den er grim og afvisende, andre synes, den er et mesterværk. Men uanset hvad, så er bygningen et stykke kulturarv, som skal bevares.

– Bygningen er et af Danmarks mest markante udtryk for moderne monumental arkitektur, der emmer af magt. Bygningen er udført i usædvanlig høj kvalitet, med fokus på godt håndværk og holdbare materialer. Derudover er det en bygning, som rummer en fortælling om arbejdsmarkedet i 1960’erne og 1970’erne og om den kolde krig. Et af Nationalbankens formål er at sikre et sikkert finansielt system. I slutningen af 2. verdenskrig udgjorde det tidligere Sovjetunionen en alvorlig trussel for Danmark. Derfor blev det vedtaget ved lov i 1959, at alle institutioner, der havde med samfundskritiske funktioner og infrastruktur at gøre, skulle kunne opretholde deres opgaver i tilfælde af krig eller krise. For Nationalbanken betød det, at bygningen kunne blive et samfund i samfundet. Der var forberedt til slagteri, der var lægeklinik (delvist bemandet), og der var snedkerværksted, elværksted osv. til at vedligeholde maskinerne til produktion af penge, fortæller Ann-Pia Puggaard.

Lige nu er banken tømt pga. den gennemgribende restaurering, den står over for. Det er en stor og meget kompleks opgave, som Ann-Pia Puggaard sammen med rådgivere er i gang med at kortlægge.

– Projektets styringsparametre er prioriteret i rækkefølgen kvalitet, økonomi og tid. De byggetekniske løsninger og fredningsværdierne vægter med andre ord højest, men som nationalbank er især økonomi, hvilket også hænger sammen med tid, også en vigtig parameter. Vores totalrådgiver har udarbejdet en restaureringsstrategi og -holdning, som nøje beskriver bygningens historik samt bærende bevaringsværdier. Den er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen, og det er den, der dikterer, hvordan restaureringen gribes an, forklarer Ann-Pia Puggaard.

Marmorfacaden består

Pga. den høje grad af kvalitet i forhold til materialer og detaljer kræver det en ekstra indsats at restaurere i henhold til Jacobsens oprindelige tanker. Der er mange opgaver i projektet, som på ingen måde er ligetil.

– Anskaffelsen af marmor til facaden var en problemstilling, som nu er løst. Facaden er beklædt med Porsgrunn-marmor. Nationalbanken og Realdania fik for en række år siden brudt det sidste Porsgrunn-marmor i Norge. Derfor har vi det marmor, som vi skal bruge til udskiftning af facaden. Det er ikke alle marmorplader, der skal udskiftes, da mange af de plader, der sidder der i dag, stadig har restlevetid. De plader, vi tager ned, bliver gemt. Ophænget til naturstenspladerne har vist sig ikke at være så holdbart, som datidens ingeniører forventede. Derfor er det vores opgave at designe et nyt ophæng til pladerne, som øger holdbarheden af facaden. Udfordringen er, at alle tolerancer skal overholdes, så facadens udtryk forbliver det samme. Dernæst er der logistikken. Med to indgange til 48.000 m2 er logistik et generelt problem. Fx er der ventilationsanlæggene i bygningen, der har udstået deres levetid og skal skiftes. Ventilationsanlæggene er både selve anlæggene, men også de flere 100 m kanaler, der transporterer luft rundt i bygningens lange gange. Anlæggene er et godt eksempel på, hvordan teknik og arkitektur er forenet, for anlæggene er bygget ind i de mange lange skabsvægge i bygningen. Derfor skal alle skabe transporteres ud af bygningen, så ventilationsanlæg og kanaler kan blive skiftet. Der er over 1000 fredede skabe, og de er tilpasset, så de skal tilbage samme sted, som de stod. Dertil kommer, at de gamle anlæg og kanaler også skal transporteres ud, samtidig med at de nye skal ind, siger Ann-Pia Puggaard.

Siden bygningen blev tegnet og opført i 60’erne og 70’erne, har meget ændret sig i samfundet, hvilket også har indflydelse på bankens forskellige funktioner.

– Der vil være eksempler på, at vi gentænker de oprindelige funktioner. Der har fx ikke været seddelproduktion i bygningen siden 2016, så de arealer skal have en ny funktion. Der vil også komme eksempler på kontoretagerne, hvor indretningen bliver tilpasset en mere moderne måde at arbejde på. Det er for tidligt at blive konkret på idéerne. Det skal dog understreges, at det, som vi kalder for “nyindretning”, kun er et lille hjørne af projektet. Det helt store fokus er på bundne opgaver, der handler om vedligehold og bevaring, forklarer Ann-Pia Puggaard.