
Huset i naturen & naturen i huset
Unik og raffineret arkitektur på et bjerg i Canada. Her bliver naturen integreret i huset, og huset integreret i naturen.
AfMed fokus på naturen, har arkitekten skabt en unik villa, som udfolder sig på et bjerg i Whistler Lakecrest, Canada. Huset kaldes “The Rock”, og er tegnet i 2013.
The Rock er primært fremstillet i sten. Det stærke materiale gør huset modstandsdygtigt overfor vinterens barske vejrforhold. Huset fremstår dog stadig gennemsigtig og hyggelig, hvilket sikres af de store vinduer og det lyse træværk.
The Rock er i høj grad integreret i naturen og åbner op mod søen, samt de omkringliggende skove og bjerge. Huset er opbygget i to lag, og er desuden bøjet på midten, for - på bedste vis - at kunne integrere huset i naturen. Det har et unikt, enkelt og raffineret udtryk. Det naturlige lysindfald har været altafgørende for arkitekten, og huset har derfor lysindfald fra solopgang til solnedgang. Morgensolen stråler ind i soveværelserne, mens den store facade af hovedhuset får sollys næsten hele dagen. Aftensolens stråler rammer poolen.
Husets skulpturelle design er unikt, og giver en følelse af en fritflydende plads i naturen; hvor der er plads til privatlivets fred og ro.