
Her er det dansk tegnede World Trade Center!
BIG har offentliggjort fotos af det World Trade Center-tårn, som det danske firma skal opføre. Hør Bjarke Ingels selv fortælle om det vilde projekt i en ny video.
AfDet er uden tvivl verdens mest kendte byggeplads, og når man som arkitekt får lov til at lege dér, skal hjelmen spændes. Midt i New York - i det historiske snit mellem det hippe beboelseskvarter, TriBeCa og den evigt pumpende pengemaskine, Financiel District, skyder de nye versioner op af World Trade Center.
Læs også: Bag kulissen hos Henning Larsen Architects
Danske Bjarke Ingels Group har landet et af firmaets mest prestigefyldte opgaver nogensinde, opførelsen af det fjerde World Trade Center, 2WTC, og Bjarke Ingels fortæller selv i video'en herunder, hvilke tanker han og kollegaerne har gjort sig.
Tårnet får to sider: En, der orienterer sig mod TriBeCa-siden, hvor tagterrasser og etageejendomme af røde sten viser det menneskelige byliv. Den side af bygningen får en grøn og 'urban living'-profil i forskudte etager.
Den anden side læner sig op af Financiel District og får derfor en langt mere dynamisk og højblank facade.
Det nye tårn kommer til at ligge på 200 Greenwich Street og vll bl.a. rumme den gigantiske medievirksomhed 21st Century Fox.