
Foster+ Partners designer overdådig Apple-butik i Dubai
Apple-koncernen har åbnet endnu en butik, men den nye Dubai-filial adskiller sig fra de andre med sit særligt smukke design.
AfSarah Lyster Nielsen
Apple Store med udsigt
Dubai er kendt for luksus og overdådighed, så når der skal designes en ny Apple Store, er alle sejl selvfølgelig sat til. Den nye butik ligger i Dubai Mall med udsigt ud over byen samt verdens største springvand, Dubai Fountain.
Butikken er i to etager, og facaden syner meget let og luftig, da den er beklædt med 18 ’solvinger’, der om dagen skygger for solen, og om aftenen åbnes, så man kan nyde udsigten.