Disse beundringsværdige bygninger er skabt med danske tegl

En formstøbt verdenssucces

Hvad har Skuespilhuset i København, Princeton University, Kunstmuseum Basel, Brooklyn Botanic Garden og den højeste murstensbygning på Manhattan siden opførelsen af Chrysler Building for 90 år siden til fælles? De er bygget med mursten fra Petersen Tegl. En virksomhed, der måske er gået lidt under radaren i offentligheden, men som i arkitekt- og designkredse mænger sig med de største navne i verden.

Ler fra istiden

Der er løbet en del vand i åen, siden Christian A. Petersens tiptiptipoldefar i 1791 fik tilladelse fra kong Christian 7. til at drive et mindre teglværk og til formålet at opgrave den nødvendige mængde ler i Broager.

Dengang fandtes der ikke færre end 50-60 teglværker i det sønderjyske område, hvor leret fra istiden viste sig at være perfekt til at lave mursten.

Herudover gjorde sundet, der mundede ud i Flensborg Fjord og derfra videre til Østersøen, det let at skibe varerne videre ud i den store verden.

Det bliver i familien

I dag er der blot seks teglværker tilbage i Egernsund. Tre af dem er ejet af Petersen Tegl, der har godt 165 ansatte. Blandt arbejdsstyrken er en håndfuld af Christian A. Petersens børnebørn, der imponerende nok er niende generation i firmaet.

Teglværksejeren selv er 79 år og har ingen planer om at forlade posten foreløbig. Han får nu også god hjælp af døtrene Annette Petersen, der er uddannet arkitekt og til daglig er en del af marketingafdelingen, og Vibeke Petersen, som er bestyrelsesformand. Herudover arbejder Annettes mand, arkitekt Peter Zinck, med salg og kontakt til samarbejdspartnere fra teglfirmaets showroom i København.

Mursten består for altid

Så jo, murstenene bliver i familien. Og så alligevel ikke. Lige så snart de formede sten er tørret og brændt, sendes de videre for at blive til facader, gulve, vægge og sågar tage rundtom i hele verden. I en fart og mængde, som er ganske imponerende.

En stadig stigende salgskurve er alt andet end tilfældig, men bunder i mod, nysgerrighed og en insisteren på igen at gøre facader til en bygnings vigtigste investering.

– I mange år var det et mantra for arkitekter at tegne store bygninger i glas og beton, men når vi ser gamle bygninger, siger vi altid: “Nej, hvor er de flotte”. Dengang forstod man at gøre sig umage med facaden og have plads til smukke detaljer. Heldigvis hører de flotte facader ikke længere fortiden til. De er på vej tilbage. Det gælder både i store byggerier og i private enfamilieshuse, fortæller Christian A. Petersen. En udvikling, der gør, at Petersen Tegl får flere og flere ordrer. Eller som han tilføjer:

– Det eneste, du ikke kan ændre på en bygning, er facaden. Indvendigt kan du rive alt ud, men murstenene består. Derfor er det også dem, som du bør være villig til at betale ekstra for – altså hvis der er tale om smukke mursten, som er lavet i hånden og brændt i ovnen med så meget overvågning, som var det en fin kage. Vores mursten koster måske 45.000 kr. mere end traditionelle mursten, hvis vi taler om at bygge en normal størrelse villa. Til gengæld får du et unikt hus, og så er summen altså ikke meget i det samlede regnskab.

En fejl i masseproduktion

Salgskurven til private tyder bestemt også på, at flere er villige til at bruge flere penge på at få et moderne hus med håndlavede mursten. Det gælder ikke kun villaer – mursten fra Petersen Tegl er også stigende i antal til etagebyggerier og almene boliger.

– Herhjemme er det alle typer af mursten, som de private kunder efterspørger, mens vores kunder i fx Holland og Tyskland efterspørger vores lange Kolumba-tegl. Hvis folk skal have sten fragtet hele vejen fra Danmark, så vælger de en speciel sten, som vores Kolumbasten jo er, siger Peter Zinck.

Og hvad er det så, der er så specielt ved Petersen Tegl, at kendte designere og arkitekter insisterer på, at deres bygninger skal opføres med deres sten? Svaret findes ved at spole tiden tilbage til 1999, hvor den schweiziske arkitekt Peter Zumthor spurgte Christian A. Petersen, om teglværket kunne levere en specialsten inspireret af romernes lange, tynde mursten anvendt i bl.a. Colosseum og Parthenon.

Murstenene skulle bruges til at bygge et kunstmuseum oven på romerske ruiner ved St. Kolumba-kirken i Köln, som var blevet sønderbombet under 2. verdenskrig. “Det kan vi godt,” lød svaret fra Nybøl Nor, hvorefter Zumthor i første omgang bestilte en lille mængde sten til Biennalen i Venedig.

Den grå farve fremkommer ved, at det brændte, gule ler bliver reduceret i ovnen, og det ændrer jernoxiden, så leret bliver sort og gråt. Men der skete en fejl. Ikke alle stenene blev grå. Nogle var stadig gule og grønlige efter brænding.

– Vi ringede til Zumthor og beklagede fejlen og meddelte, at vi ikke kunne nå at lave en ny omgang sten inden deadline. Han bad os om at sende fejlen ned til Venedig. Det gjorde vi, og kort efter bestilte han 240.000 sten i fejlfarve. Det er fandeme svært at lave en fejl igen, siger Christian A. Petersen med et smil.

En dyr opskrift

Og smilet er forståeligt. For Kolumba-stenene, navngivet efter kirken i Köln, har ændret familien Petersens liv. Kolumba er med teglværksejerens ord ubetinget firmaets største succes.

Inden Kolumba havde teglværket lavet mindre opgaver med håndlavede formsten, som fx da indgangsportalen i Tivoli skulle renoveres, men i dag udgør de håndlavede, aflange mursten mast ned i træforme en hel afdeling på teglværket og er blevet en del af firmaets signatur og garant for en særlig æstetik og kvalitet.

Det kostede omkring en million euro i fejlbrændte sten at komme frem til den rigtige opskrift på Kolumba-tegl, men de penge er for længst tjent ind igen, og de aflange sten, der er velegnede både til murværk og belægning, ses på et væld af prominente bygninger i ind- og udland.

Et vigtigt nej

Det er ikke Christian A. Petersen selv, der smøger designærmerne op. Hans næse er for forretning, og derfor ved han, hvad det er værd at omgive sig med fagfolk, der er specialister på hver deres område.

– Vi formår at forny os og levere til spændende projekter, fordi vi omgiver os med dygtige håndværkere, arkitekter og designere. Når de har ønsker til udvikling af helt nye nuancer eller murstensstørrelser, synes vi kun, at det er en spændende udfordring, fortæller han.

På et vigtigt tidspunkt valgte Christian A. Petersen dog at sige nej til at samarbejde. Teglværket var ikke stort, da han overtog det i 1969 efter sin far. Christian havde været flere år i Tyskland for at uddanne sig til teglværksingeniør oven på den maskinsmeduddannelse, som han allerede havde i bagagen, og som siden har gjort ham i stand til at bygge teglværkets egne maskiner.

I Tyskland sugede han til sig af bl.a. hollændernes måde at lave håndstrøgne mursten på. Med hovedet fuld af nye idéer til, hvordan de ellers så traditionelle danske røde og gule mursten kunne udvides med flere nuancer, størrelser og sanselige træk, valgte Christian A. Petersen efter nogle år at træde ud af de forenede teglværker Egernsund Salgsforening. En sammenslutning, hvor der var kvoter på, hvor meget hvert enkelt teglværk måtte sælge i dårlige tider, hvilket gjorde det svært for mindre teglværker at tjene penge i nedgangstider.

– Jeg havde set, hvordan man i Holland og Belgien havde tilført leret sand og dermed fået en speciel overflade på murstenen. Metoden tog jeg til Danmark, og vi begyndte at lave håndlavede mursten, specialsten og håndstrøgne sten. Kunderne stod i kø, men jeg måtte jo ikke sælge mere end den kvote, som foreningen havde fastsat. Derfor valgte jeg at træde ud og gå solo, fortæller Christian A. Petersen.

Verdenskendt familievirksomhed

Petersen Tegl er til dato det eneste teglværk, der er trådt ud af sammenslutningen uden at gå konkurs. I begyndelsen advarede fagfolk i byggebranchen kunderne mod at bestille tegl hos Petersen, for firmaet ville jo utvivlsomt gå konkurs, men det modsatte blev tilfældet.

For Christian A. Petersen, døtrene og svigersønnen er stoltheden stor over, at familievirksomheden beliggende på en lille plet i Sønderjylland formår at blive omtalt i The New York Times og arkitektmagasiner og sågar har haft dronning Margrethe på besøg. Og også at have leveret sten til intet mindre end seks nominerede bygninger til Mies van der Rohe-prisen 2022.