Dansk tegnestue vinder to store internationale priser

Det er ikke små titler, som den danske tegnestue har gjort sig fortjent til.

JAC Studio kunst installation
© JAC Studio

'Yumin Art Nouveau Collection'

Ved INSIDE World Architecture Festival 2018 fremviser udvalgte tegnestuer fra hele verden deres bedste projekter for en international fagjury. Her modtog JAC Studios først prisen i kategorien DISPLAY for 'Yumin Art Nouveau Collection'. Videre blev JAC Studios også kåret som vinder af hovedprisen for bedste interiør, World Interior of the Year, 2018.

JAC Studio kunst installation
© JAC Studio

'Yumin Art Nouveau Collection' er designet af den danske tegnestue JAC Studios, der har skabt en poetisk udstilling med glas af den franske kunstner Émile Gallé . Her blev udstillingen især priset for den unikke følsomhed, som den udviste både mod museet 'Genuis Loci' og Gallés glas, som museet er dedikeret til.

JAC Studio kunst installation
© JAC Studio

'Yumin Art Nouveau Collection' er en permanent udstilling ved Tadao Andos 'Genuis Loci' på Phoenix-halvøen på øen Jeju i Syd Korea. Her har JAC Studios anvendt glas som det gennemgående materiale i transformationen af udstillingsrum og ankomstområdet til 'Genuis Loci'.

JAC Studio kunst installation
© JAC Studio
JAC Studio kunst installation
© JAC Studio

Naturen og Tadao Andos arkitektur går flot i spænd, hvor museumsbygningen 'Genius Loci' på smukkeste vis indrammer det store Unesco-område med vulkanen Hallasan, mens designet forholder sig specifikt til det kraftfulde landskab. Det skaber en elegant og alligevel utrolig kompleks ramme for 'Yumin Art Nouveau Collection'. Her var JAC Studios opgave at skabe relationer mellem landskab, arkitektur og interiør og ubesværet forholde sig til kulturelle forskelle mellem Østen og Vesten.

JAC Studio kunst installation
© JAC Studio

'Yumin Art Nouveau Collection' fremviser glas, der er produceret under Art Nouveau-bevægelsen af Émile Gallé, der en af de mest anerkendte kunstnere indenfor Art Nouveau-bevægelsen. Netop glassets skrøbelige karakteristik lader kultur og natur mødes i én flade. JAC Studios vision møder allerede gæsten ved indgangen, hvor facaden er beklædt i glas, der reflekterer landskabet, havet og solens stråler, der på en poetisk og varsom måde introducerer den nye udstilling af Art Nouveau-glas.

JAC Studio kunst installation
© JAC Studio