Dansk arkitekt bygger puma- og bjørne-sikret hus i den canadiske vildmark

Bjørne spiser bambier

På vores første møde talte vi om, at arkitektur først og fremmest bør handle om at skabe rammerne for det liv, man gerne vil leve. Og når man så har fundet ud af hvad det er for et liv man gerne vil leve, skal form, materialer og stoflighed være med til at opfylde drømmene. På den måde skabes åndfuld arkitektur, så det ikke blot bliver en tom skal uden indhold.

Et af de væsentligste ønsker med huset er at prøve at leve et, i materielt forstand, mere enkelt liv. Et liv hvor man er i tættere kontakt med naturen, og dermed et hus der inviterer til, at man er mere udenfor end indenfor. Dvs.: Mad under åben ild ved søbredden, sove udenfor under stjerneklar nattehimmel, fiskeri, jagt, diverse vandsport på søen osv.

Udover det er ski og golf er også en mulighed, hvis man er indstillet på at køre en god times tid op i bjergene. Ja, faktisk så ligger det berømte skisportssted ”Red Mountain” relativt tæt på vores byggegrunde.

I forhold til ønsket om det enkle liv diskuterer vi også, hvor lidt man egentlig kan klare sig med uden at gå på kompromis med komfort? Og kan der ligge en kvalitet i at bo mindre? Det er bl.a. det jeg diskuterede i et tidligere interview på bobedre.dk med Mikkel Hede.

Følg Erik Juul på Instagram her.

Følg erikjuul-architects på Facebook her.

Et andet punkt, som bygherren lagde vægt på, var, at han ikke ønskede at møde en bjørn eller puma på morgenterrassen, og derfor skulle huset være puma- og bjørnesikret. Det er ikke fordi, bjørne og pumaer opsøger mennesker, men de opsøger mad, og det kan resultere i nogle uheldige sammenstød mellem dyr og mennesker.

Det oplevede bygherren faktisk første gang, han havde sine børn med til Canada. På en markvej ca. 20 minutter fra byggegrunden, kommer der en stor Grizzly-bamse gående. Pludselig løber den ned i en grøft, og kort tid efter kommer den op med en bambi i kæberne. Sådan en hjort vejer cirka lige så meget som hans 9-årige datter, så måske er det meget forståeligt, at man ikke har lyst til at møde sådan en på terrassen!

Huset bygges af stedets materialer

Bæredygtighed er en af tidens store buzzwords, som kan bruges om hvad som helst og dermed om ingenting, fordi der ikke er konsensus om, hvad begrebet dækker over. Men pointen må være, at vi skal forbruge fælles ressourcer i cirkulære bevægelser. Fra vugge til vugge eller i en såkaldt cirkulær økonomi. Det er sådan, naturen er indrettet, og det er sådan, vi bør indrette os fremover. Og det gælder selvfølgelig også, når vi bygger huse. Og specielt når vi bygger ude i en smuk og følsom natur, så vi ikke ødelægger det, vi er taget ud for at nyde.

Men forudsætningen for at den omstilling kommer til at ske, er at det sker ud fra et hedonistisk udgangspunkt. Dvs. at vi skal opleve, at vi får et sjovere og bedre liv ved at producere og forbruge på en mere bæredygtig måde. Ellers kommer det ikke til at ske, fordi det kun er ganske få, der vil gå på kompromis med komfort og livskvalitet under hensyntagen til en større sags tjeneste. Idealisme er godt men kun hvis det ikke koster noget!

Derfor beslutter vi os for at bygge huset i de materialer, der er på grunden, så huset billedligt talt vokser op af den jord, det står på. Vi kan selvfølgelig ikke bruge de konkrete træer, vi fælder på grunden, fordi træ skal tørre, men der ligger et savværk kun 8 kilometer væk, som leverer det træ, vi skal bruge. Og på det første møde med entreprenøren, fastslog han, at det sand, grus og sten, der var på grunden, kunne bruges til at støbe punktfundamenterne i beton. Armeringsjern må vi dog selv medbringe.

Programmering af huset

Inden man begynder at tegne for meget, er det en god ide at finde ud af, hvad husets program skal være. Eksempelvis: Hvilke rum er der brug for, hvor stort, hvilke materialer, plads til gæster osv. Men det er også i denne fase, man begynder at drømme om, hvilken stemning der skal være i boligen.

Det er en dynamisk proces, der udvikler sig, men lige nu har vi fem primære programkrav:

• Puma- og bjørne sikkert
• Enkelhed eller ”easy-living”
• Et hus hvor man er mere udenfor end indenfor
• Opføres i lokale byggematerialer
• Bygges efter ”Cradle-to-Cradle” principperne *)

*)

”Cradle-to-Cradle” er en systematisk definition af bæredygtighed, hvor man bl.a. taler om, at en bygning skal tilføre mere, end den tager. Og det kan f.eks. betyde at den skaber øget biodiversitet. Man skal også have en plan for, hvordan huset kan skilles ad og hvordan de forskellige komponenter kan indgå i nye sammenhænge, hvis eller når huset ikke længere ønskes anvendt. Det var bl.a. efter de principper, vi tegnede verdens første FSC-certificerede sommerhus for Signe Wenneberg.

Huset skal sættes af inden vinteren kommer

På vores næste møde, hvor vi gennemgår de indledende ideer og tegninger, ringer den canadiske entreprenør til bygherren og siger, at vi har 14 dage, inden vinteren sætter ind! Så hvis vi skal nå noget, inden sneen falder, så er det nu! En uge senere sidder vi i flyveren på vej mod Vancouver pakket med tegninger og forventninger om at besøge et land, der for arkitektens vedkommende udelukkende er formet af billeder hentet fra barndommens land. Dvs.: David Crocket, Twin Peaks, Colorado Sagaen og et beredent politi i så flotte røde jakker, at jeg stadig drømmer om at eje en. Og ja, jeg ved godt at hverken Twin Peaks eller Colorado Sagaen foregik i Canada, men jeg var jo også kun et barn, da de blev vist på tv.

Kunstneren Kenn Andre Stilling der, blandt meget andet, udgiver tidsskriftet ”Victor B. Andersens Maskinfabrik”, lavede engang et temanummer om Canada. På spørgsmålet om hvorfor det skulle handle om Canada, svarede han:

”I Danmark kan man ikke træde tre skridt tilbage, uden at støde nosserne mod en hegnspæl. Det kan man i Canada”.

Så poetisk kan man beskrive befolkningstætheden i verdens 2. største land, hvor der kun bor 34 millioner mennesker. Og at der er god plads i Canada, oplevede vi lige så snart, vi kom ud af Vancouvers tætte fredags-trafik. Her var det lange, smukke highway strækninger, der så generøst over for den danske gæst havde valgt at iføre sig de smukkeste efterårsfarver.

Fra sne til 16 graders varme på en time

Vi boede i den lille by Rossland, hvor bygherren har en lejlighed ved et af de kendte skisportssteder i området: ”Red Mountain” der er kendt for sin off-pist powder skiing.

Fra Rossland og ned til det område, hvor vi skal bygge, er der 800 meters højdeforskel, hvilket betød at det var som at køre igennem tre årstider: Vinter, forår og sommer.

Vi startede med at køre igennem nyfalden sne, der tyngede træerne så flere at dem knækkede og spærrede vejen. I første omgang synes jeg, det var lidt hysterisk, at vi skulle have motorsav med, men den viste sig hurtigt at være uundværlig på turen ned ad de smalle skovveje, fordi sneen havde fået flere af de unge træer til at miste balancen, så de nu lå og spærrede vejen.

Dernæst nåede vi en årstid der mindede om forår,Sneen smeltede og vandet piblede i bækken, og da vi kom frem til byggegrundens søbred, var der 16 grader varmt og helt vindstille i oktober måned!

Men lige der oplevede vi det mest angstprovokerende, et moderne menneske kan udsættes for: Der var ingen mobil-dækning! Stilhed er godt men måske også en kende opreklameret? I hvert fald var stilheden overvældende for et storbymenneske som undertegnede. Men der på den anden side ingen tvivl om, at det er en efterspurgt vare. Og det er også en af årsagerne til, at vi har modtaget så megen positiv interesse for projektet, som de fleste har kommenteret det med et: ”Ah, stilhed og ingen netdækning”.

Hvor skal huset ligge?

En af de første og vigtigste beslutninger, når man skal bygge en bolig, er at bestemme placeringen på grunden. Her vil man ofte tage hensyn til vindretninger, solorientering, udsigt, indblik og støjgener. Men her er det nogle andre forhold, der gør sig gældende. I hvert fald er støj og indbliksgener ikke noget vi skal tage hensyn til. Og på grund af de store træer er her helt vindstille.

Vi forsøger at orientere os i den tætte skov i forhold til, hvor huset skal ligge. En motorsav og en økse er arkitektens bedste skitseringsværktøj den dag. Vi rydder vi så meget, vi kan, for at få en fornemmelse af grunden. ”Hvad med her?” ”Jo, det ser sgu meget godt”. ”Jamen så lægger vi det her”. Og så var bygherren og jeg enige om den sag. Næste dag havde vi fået et nyt og større skitseringsværktøj: En gravko der var i gang med at lave en vej ned til grunden. Entreprenøren Justin markerede, hvor hushjørnet skal ligge, målte det op med en laser-måler, og herefter kunne gravkoen rydde byggefeltet. ”Så ses vi til foråret når sneen er smeltet”, var hans sidste bemærkning.

Et stilladshus bygget i træ

Huset er bygget op omkring en slags stilladsstruktur i træ, hvor selve boligen er hævet over jorden, så man slipper for at bliver overrasket af bjørne eller pumaer. Men også fordi det giver os mulighed for at lade landskabet løbe frit under huset og dermed fastholde biodiversiteten i skovbunden. Og skulle man af eller anden grund få behov for at fjerne husene igen, kan det, ligesom et stillads, nemt skilles ad igen, og punktfundamenterne kan graves op og fjernes.

Planen er meget enkel og ukonventionel. Køkken, stue og soveværelse er et stort rum, hvor pejsen og et langt spisebord er de centrale elementer. Køkkengulvet ”folder ned” og bliver til stue/soveværelse i et betagende flot dobbelthøjt rum med en spektakulær udsigt over søen. I det dobbelthøje rum lægges der et indskudt dæk ind, hvor børnene kan sove. Der monteres et ovenlys over det indskudte dæk, så man kan slukke stjerne-tørsten når Mælkevejen kommer skyllende ind over den canadiske nattehimmel.

Bygherren har mindre børn og når de bliver ældre bygger vi nye soverum ude i ”terrasse-tårnene”. Badeværelset er reduceret til et minimum, fordi de fleste varme bade vil blive taget udendørs.

Vi har også lavet et ude-soveværelse hvor hele familien kan sove sammen, imens Karslvognen triller af sted over deres hoveder, og pumaen er på natterov i skovbunden. Og hvis det bliver for koldt, er der en mindre pejs at lune sig ved. Men i øvrigt er temperaturen ca. 25 grader fra midt juni og frem til september, og i juli og august måned kan der være op til 35 grader.

Vedligehold er sexet

I Danmark har der har udviklet sig en angst for at vedligeholde sin bolig. Og det betyder, at den helst skal bygges af såkaldte vedligeholdelsesfri materialer. Men de findes jo ikke. Eller: Det gør de, men så kommer husene jo også til at se ud derefter. Dvs. som noget der er standset ud i plast. Et anticeptisk miljø præget af aftørringsvenlige overflader blottet for lidenskab.

Men hvad er der galt med at vedligeholde? Vi vedligeholder vores krop, intellekt, økonomi, venskaber og parforhold . Eller: Vi forsøger efter bedste evne, at det så ikke altid rækker, er jo en anden historie.

Men altså: Det er sexet at vedligeholde sin bolig. Det forudsætter dog, at den er bygget i smukke materialer, der patinerer på en smuk måde og som kan tåle at stå udenfor om natten, så vedligeholdelseskravet er på et acceptabelt niveau.

Og oftest er det de materialer, der har været udsat for et minimum af manipulation. Dvs. de materialer vi ofte kalder for naturmaterialer. Men husk, at vi kun har naturen at lave materialer af, så i princippet er alle materialer naturmaterialer.

Træ er i den sammenhæng et meget taknemmeligt materiale, fordi det har forudsætningerne for at patinere på en smuk måde, og så er det nemt at vedligeholde. Det kan overfladebehandles eller man kan lade det stå ubehandlet.

Det forudsætter naturligvis, at man bruger træ i en god kvalitet, og ikke noget billigt tryki-uimonerende fyrretræ der ikke kan tåle at stå ude om natten, og som derfor skal males med tyk plastikmaling der fratager træets dets tekstur, så det i stedet kommer til at ligne noget der er, nå ja, standset ud i plast.

Efter anbefaling fra entreprenøren bruger vi den lokale Douglas-fyr til både konstruktioner og facadebeklædning.

Facaden er tænkt som en fortolkning af skovens stammer og er en slags ”second-skin” der trækkes ud over hele bygningen. Dette for at reducere varmepåvirkningen om sommeren ( der kan bliver over 33 grader), men også fordi huset ligger på en bjergskråning, og dermed kan den ses fra alle vinkler. Den træbeklædning vil stå ”udluftet”, dvs. at der kommer luft omkring den, og derfor kan den stå ubehandlet og vil blot blive helt sølvgrå med tiden.

”Off the grid” installation

Jeg er optaget af at udvikle huse der er selvforsynende med energi. De såkaldte ”off the grid” installationer.

Bl.a. fordi man slipper for at bidrage til de horrible bonusordninger og lønninger, som Goldmann Sachs, DONG og andre forsyningsselskaber udbetaler til sig selv. Men selvfølgelig primært fordi det giver mulighed for en mere bæredygtig energiproduktion, hvor der er kort afstand fra produktion til forbrug. Dermed holdes transmissionstabet nede på et minimum. Og i Canda er det naturligvis ikke muligt at trække el og kloakledninger til så afsidesliggende områder.

Derfor bliver al strøm produceret af solceller, der bliver lagret på store Tesla-batterier. Og hvis der ikke er mere på batterierne, så er der ikke mere på batterierne! Og hvad er det værste, der kan ske ved det? At man må tænde et stearinlys. I forhold til kloakering installeres der en miljørigtig septitank. Generelt er Canada er langt fremme med den slags miljørigtige løsninger og har i øvrigt de samme krav til bygningers energiforbrug som i Danmark.

Unikke kursusfaciliteter

Efter vi har vist de første tegninger, har vi fået så mange positive henvendelser, at vi er gået i gang med at udvikle flere huse på de omkringliggende grunde. Bl.a. en bolig som flere familier eller venner kan dele. Men der er også firmaer, som ser muligheden for en unik feriebolig til medarbejdere, eller som rammen for unik teambuilding eller andre former kursus. Så hvis man har drømmen om at nyde storhed og stilheden i den canadiske vildmark er muligheden der.

For yderligere information om ”Puma Project”: info@erikjuul.comeller tlf.: 29 64 95 96