Bæredygtig Bambus arkitektur på Bali
Tidligere på året da det endnu var mørkt og koldt, tog vi på en studietur til Bali bl.a. for at studere bæredygtig bambus arkitektur. Bambus er som bekendt en græsart og tanken om at bygge et hus af det græs, man lige har slået, er relevant fordi princippet om at bygge i regionale materialer er vigtig i forhold til ambitionen om at bygge mere bæredygtigt.
Det er i princippet det, vi gør i et igangværende byggeprojekt i den canadiske vildmark, fordi vi bruger træ fra de lokale savværker. Men det ville være endnu smukkere, hvis vi byggede af de træer, vi fælder for at få plads til huset. Det kan man ikke med træ fordi det skal tørre, men det kan man med bambus.
Green Village hedder stedet som er grundlagt af amerikaneren John Hardy, der har tjent en formue i smykkeindustrien, men som af ideologiske årsager følte sig kaldet til at starte bambusbyen. Han synes, vi lever i et vulgært overforbrug og vil derfor gerne give noget tilbage. Egentlig meget sympatisk af en mand der netop har tjent en formue på noget så overflødigt som smykker.
En bolig uden vinduer
Jeg havde ingen større forventning til, hvad vi skulle se, og blev derfor ganske overrasket af den usædvanlige arkitektur, der er så langt fra nogle former for ismer. Det skulle da lige være Bambuisme, hvis der er noget, der hedder det.
For det første var der ingen vinduer i huset, hvilket gav en sanselig kontakt til naturen: flodens brusen, vinden i træerne og regnen på bladene. Det er en særegen måde at bo på, og er man som undertegnede en af dem der får astmatisk åndenød af vor tids vacum-pakkede boliger, der i energiforbrugets hellige navn bygges så tæt som ubåde, vil man opleve det som en lise.
Men det var de også det ekstraordinære rumligheder, med 6-8 meter til loftet, lyset og den særlige stoflighed der opstår, når alt er lavet i bambus.
Længere nede i artiklen kan du se 3 videoer, som viser det smukke arkitektur.
Husene er open source
Husene ejes af udlændinge fra Australien, Malaysia, USA osv. Men når de ikke bor der, er husene åbne for offentligheden, fordi ideen er, at det skal fungere som et open-source sted, hvor andre kan blive inspireret til at bygge bæredygtigt ved hjælp af bambus. Et meget inspirerende projekt som jeg vil anbefale at besøge, såfremt turen gå til Bali.
LÆS OGSÅ om Erik Juuls projekt med at bygge et bjørne- og puma-sikret hus i den canadiske vildmark.
Detaljerigdom versus detaljefattigdom
Jeg forstår ikke det vulgære fravær af detaljer i dansk boligbyggeri. Det emmer af ligegyldighed over for dem, der skal bo i husene. Byg hurtigt, sælg hurtigt synes at være mantraet. Hvid malede gips- og betonoverflader er den materialitet, der tilbydes. Eller er det fordi markedet ikke kan finde ud af efterspørge højere kvalitet?
Jeg ved, at der i billigt byggeri ikke er råd til den medrivende detaljering, men selv i nyt kostbart boligbyggeri er fraværet af omhyggelighed i forhold til detaljer og materialer forstemmende. Undtagelser findes og tak for dem.
Men netop derfor er det inspirerende at studere detaljeringen og de smukke materialer på Bali, fordi det er udført med en indlevelse, der virker respektfuld over for dem der skal bo i eller besøge husene. Jeg tænkte ihvertfald flere gange: ”nåe, har i gjort alt det, bare for min skyld”.
Der er selvfølgelig stor forskel på timelønnen i Bali og Danmark, men vi kan jo få maskinerne til at lave pæne døre og vinduer f.eks. Check lige hoveddøren i det næste nybyggede, såkaldte luksusbyggeri du kommer forbi, og du vil se, at der tilsyneladende ikke er en efterspørgsel efter kvalitet i dansk boligbyggeri. Hoveddøren er valgt som eksempel, fordi det er det første, du møder.
På Bali derimod kan de noget med materialer: beton, træ, bambus, smukke metaller. Det bliver til smukke stoflige kompositioner. Der er en arkitektonisk fortælleglæde til stede. Et arkitektonisk ”op med humøret”.
Ønsker man at vide mere kan denne TED talk herunder anbefales.
