Amager Bakke vinder prestigefyldt arkitekturpris

Verdens største arkitekturfestival er netop løbet af stablen, og her vandt Amager Bakke én af verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser. Wauw, siger vi bare!

Amager Bakke dækket af sne
© Rasmus Hjortshøj

Amager Bakke

Amager Bakke, som også er kendt under navnet Copenhill, er et stort forbrændingsanlæg med en skibakke, vandrestier og klatrevæg på taget, som åbnede for første gang i 2019 i Købehavn. Det er BIG - Bjarne Ingels Group, som står bag det fantastiske design, som er blevet til i samarbejde med SLA, AKT, Lüchinger+Meyer, MOE og Rambøll, og selv har Bjarke Ingels beskrevet projektet som et klokkeklart eksempel på Hedonistisk Bæredygtighed:

– Amager Bakke giver fysisk form til noget som indtil i dag helst skulle være usynligt for omverdenen – at det er det reneste affaldsenergianlæg i verden. Amager Bakke er så ren, at vi har kunne gøre bygningen til attraktion for bylivet – man kan klatre på facaderne, vandre på taget og stå på ski ned ad dets skrånende tagflader. Et klokkeklart eksempel på Hedonistisk Bæredygtighed – at en bæredygtig by ikke kun er bedre for miljøet – men også øger livsglæden for dens indbyggere.

Og det er uden tvivl blevet bemærket ude i verden, at denne bygning er noget helt særligt.

LÆS OGSÅ

Et klokkeklart eksempel på Hedonistisk Bæredygtighed – at en bæredygtig by ikke kun er bedre for miljøet – men også øger livsglæden for dens indbyggere — Bjarke Ingels
Amager Bakke i vintersæsonen
© Rasmus Hjortshøj

Vinder af arkitekturprisen ’World Building of the Year’

Hvert år afholder verdens største arkitekturfestival, World Architecture Festival, en anerkendt prisuddeling, hvor de hædrer forskellige arkitekturprojekter. I år vandt Amager Bakke kategorien ’Production, Energy & Recycling’ og gik dermed videre til hovedkategorien ’World Building of The Year’, som bygningen på fornem vis kunne kalde sig vinder af blandt 496 bygninger fra 62 lande.

Arkitektur som et led i at modvirke klimaforandringer

Amager Bakke vandt bl.a. på evnen til at vise, hvordan arkitektur kan bidrage til at modvirke klimaforandringerne, og for at minde os om, at bygninger er i stand til at udfordre vores vanetænkning og skabe oplevelser for befolkningen.

– CopenHill addresses the role of architecture in the new world of recycling and zero carbon. It treats infrastructure projects in a way which makes people say 'Yes in my back yard' rather than 'no.' It encourages designers to think beyond the brief, to argue for ideas, and to ride the tides of politics and economics in the pursuit of the socially beneficial. And it reminds us that buildings can be fun, sagde World Architecture Festival Program Director, Paul Finch.

Og det er BIG naturligvis stolte over. David Zahle, partner og arkitekt hos BIG, siger følgende om prisen:

– Vi er meget stolte over, at så modigt et projekt bliver lagt mærke til langt ud over Danmarks grænser. Det at kombinere bæredygtighed med bylivskvaliteter i sig selv er enormt vigtigt. Det er derfor en særlig ære at være med til at vise, at Danmark er et foregangsland indenfor bæredygtig byudvikling.

Vil du vide mere om Amager Bakke, så læs mere på hjemmesiden, eller tag et smut forbi og oplev den betagende arkitektur på Vindmøllevej 6, 2300 København S.

LÆS OGSÅ