En meget nem og fin idé til en påskedekoration er at lade påskeæggene hænge ned fra en krans. Du kan bruge en messingring, eller måske du har noget du kan genbruge fra dit jylepynt?
Kransen bliver meget enkel i sit udtryk og er nem at arbejde ud fra. Pynt den med det du kan finde af grene og blomster.
Anderledes dekoration
Leder du efter en nem løsning, der ikke koster alverden? Så kan du klippe fjer ud af karton i lige præcis de farver, som du kan lide. Lim dem herefter fast på en træpind.
Brug vasen som løsning
Har du en fin glasvase, så er det nu, du skal hive den frem.
Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Det giver et godt spil til dekorationen at pynte den med farver i samme tone - især pastelfarver er fine på påskeæg.
Få naturen indenfor
Ved at binde en krans ud af grene bringer du de naturlige farver ind i hjemmet. For at gøre det hele nemmere, kan du købe en krans, og derefter pynte den lige som du har lyst.
En oplagt idé er at pynte kransen med små påskeæg, mos og fjer. Her kan du både pynte en lille del af kransen eller vælge at dække det hele. Du kan både hænge den op i en rustik garnsnor eller lade den ligge på bordet.
Giv plads til farver
Er du glad for farver, er påskens mange nuancer helt sikkert noget for dig. En smart og fin løsning kan være at spraymale dine grene, i lige de farver, du holder af. Det bringer en masse liv ind i rummet.
Mix grene
Saml forskellige grene du har i haven, og mix det! Der er ingen regler for, hvad der er bedst. Det handler bare om at turde at sætte en masse grene sammen.
Dekorationen fungerer også rigtig godt i en stor vase på gulvet. Her skal du bare sørge for, at finde så lange grene som muligt.
Husk den gule farve
Hvilken farve repræsenterer påsken bedre end gul? Udnyt derfor at påskeliljen, og bring de friske blomster med ind.