Dansk Arkitektur Center - Rumrejser og skæg med æg
I påskeferien inviterer Dansk Arkitektur Center indenfor til familieaktiviteter og hele to aktuelle udstillinger, der zoomer ind på, hvor småt vi egentligt kan bo – både her på Jorden og i det ydre rum.
Sjov med æg
I DACs Educatorium er der skruet op for påskehyggen med kreative aktiviteter, blandt andet kan man lave flotte påskeæg inspireret af arkitekturens former og mønstre lige til at tage med hjem og hænge op - og flytte ind i et æg.
Leg arkitekt med LEGO® klodser
Hver dag i påskeferien kan der bygges månearkitektur med LEGO® klodser. Tænk HELT nyt, for hvordan overlever man egentlig ude i rummet, hvor der hverken er ilt eller vand? Det kræver en god fantasi og modet til at tænke stort for at overleve på Månen.
Påskehygge på Bryghuspladsen
Skærtorsdag og Langfredag kan hele familien male på pustede æg og klippe gækkebreve på Bryghuspladsen foran Dansk Arkitektur Center.
To aktuelle udstillinger
I udstillingen A Space Saga kan man gå på opdagelse i en månebolig designet med trivsel for øje.
Og så er det sidste chance i påsken for at opleve den anmelderroste udstilling Bo Bedre Bæredygtigt.
Påskeaktiviteterne kan opleves fra 9. april - 18. april 2022.
Læs mere på DAC's hjemmeside