
Grillede nektariner med ricotta og honning
Når man griller nektariner får de en helt anden smag, og så er de smukke at se på efter en tur på grillen.
AfMartina Hunglinger
Grillede nektariner med ricotta og honning
Grillede frugter har en helt anden smag end friske og er et utraditionelt indslag til en ret.
(4 personer)
Det skal du bruge:
- 250 g ricotta
- 4 tsk. honning af god kvalitet
- korn fra en halv vaniljestang
- mandler, hakket groft på langs
- 2 meget modne ferskner, skåret i mindre både (ca. 6)
- 2 meget modne nektariner,
- skåret i mindre både (ca. 6)
- olivenolie til at pensle med
Sådan gør du:
- Pensl fersken- og nektarinbådene med olie, og rist dem på en gillpande i 5 min. på hver side, eller indtil frugterne er faldet lidt sammen og er gyldne.
- Bland ricotta og vaniljekornene i en skål. Hæld mandlerne på en pande, og rist dem, til de er gyldne. Sæt dem tilside.
- Portionsanret ricottaen på tallerkener, placér frugten ved siden af, og hæld lidt honning over hver servering. Drys med ristede mandler, og servér, mens retten stadig er varm.