
Brød bagt på grill med pisket hvidløgssmør
Brug grillen til at bage et gyldent brød med sprød skorpe. Har du ikke en grill kan brødet også bages i ovnen og opnå den samme gyldne skorpe.
AfBrød bagt på grill med pisket hvidløgssmør
Dejen til dette skønne brød skal hæve ved stuetemperatur i 12-15 timer. Bagefter bages brødet i en gryde på grillen. Først med låg, så fugten fra dejen indkapsles, og brødet hæver smukt. Dernæst uden låg, så brødet får en sprød skorpe.
Det skal du bruge:
Rugmelsdej
- 4 ½ dl vand
- 10 g gær
- 350 g hvedemel
- 1 spsk. havsalt
- 150 g rugmel
Pisket hvidløgssmør
- 200 g smør
- 1-2 fed hvidløg
- Flagesalt
Sådan gør du:
Dag 1
- Hæld vandet i en skål og rør gæren ud heri.
- Tilsæt hvedemel og rør dejen godt sammen.
- Tilsæt havsalt og dernæst rugmel.
- Ælt dejen på en røremaskine i 10-15 min. ved middel til høj hastighed, indtil dejen er elastisk og slipper skålens sider.
- Pensl en stor skål med tilhørende låg med olie og hæld dejen heri.
- Læg låg på skålen, og lad dejen stå til hævning på køkkenbordet i 12 til 15 timer.
Dag 2
- Hæld forsigtigt dejen ud på et melet bord.
- Undgå at ælte for meget i dejen, men fold dejen ind over sig selv fra alle sider.
- Lad dejen hæve tildækket på et meldrysset bord, mens grillen og gryden bliver varme.
- Sæt en støbejernsgryde med låg på en grill, og tænd op, til den er godt varm.
- Lad gryden stå i ca. 15 min. på grillen.
- Tag gryden af grillen, tag låget af, og løft forsigtigt dejen over i gryden.
- Læg låg på gryden og bag brødet i gryden i ca. 30 min. på grillen.
- Løft låget af gryden og bag brødet i yderligere ca. 10 min., til det er smukt gyldent.
- Afkøl brødet i gryden i ca. 10 min., hvorefter det afkøles på en bagerist.
Pisket smør
- Kom smørret i en skål og pisk det et par minutter, til det er luftigt.
- Tilsæt presset hvidløg og flagesalt.
Servering
Afkøl brødet en smule inden det skæres i skiver. Server med pisket smør.
TIP:
Brødet kan også bages i ovnen. Sæt gryden i ovnen og tænd på 250° varmluft. Lad gryden stå i ovnen i ca. 20 min. Tag gryden ud, tag låget af og løft forsigtigt dejen over i gryden. Læg låg på gryden og stil den i ovnen. Bag brødet i ca. 30 min. Tag nu låget af gryden, og bag brødet i yderligere ca. 10 min., til det er smukt gyldent.