secretsquirrelfood.com

Så enkelt er det at lave madroser af avocado, blommer, jordbær, blåbær...

Se hvordan på videoerne fra verdensmesteren i madrosetter fra Dubai, Karen McLean, der serverer sine mesterværker på dansk rugbrød.

Madblogger med speciale i madroser

Karen Mclean er en australsk madblogger med kinesisk-vietnamesiske rødder. Hun bor i Dubai og er den uofficielle verdensmester i madroser, som hun med forkærlighed serverer på brød, der til forveksling ligner dansk rugbrød.

Karen McLean er blevet en stor internet-celebrity på de sociale medier. Det er meget let at forstå, når man ser hende folde sine værker i levende bileder.

Madroser på Instagram

Det er meget betagende at springe rundt mellem hendes mange små videoer på Instagram, hvor hun deler ud af sine erfaringer i at folde madroser.

Og det er madroser af enhver slags og ikke kun æbleroser, som mange i Danmark også er begyndt at eksperimentere med. Det er madroser af så forskellige frugter og grøntsager som agurk, blåbær, mango, mango og kiwi, avocdo, blommer og et utal af andre gevækster.

Sunde madroser på rugbrød

Karen McLeans kreationer kan få munden til at løbe i vand på enhver. Det mest overraskende, når man dykker ned i hendes univers, er, at hendes opskrifter er så sunde, som noget kan blive. Retterne og madroserne er nemlig ikke søbet ind i fedt og sukker. Her er derimod brugt nødder, grøntsager, dansk rugbrød og andre sunde ingredienser.

Vil højne madkulturen i Dubai

Den slags er ikke hverdagsmad i Dubai, hvor hun flyttede til i 2013, da hun fik arbejde i analyseafdelingen i et japansk medicinalfirma.

Da hun ankom til Dubai, opdagede hun hurtigt, at det var vanskeligt at opdrive sund mad i butikkerne. Det satte hun sig for at ændre.

Madbloggen secretsquirrelfood

På hendes madblog secretsquirrelfood.com fortæller Karen McLean med stor begejstring om sin mission. Hun beretter her også, at noget af det, der gør hende mest stolt, er, når folk ser hendes opskrifter og opdager, hvor sunde de i virkeligheden er.

Karen McLean ynder at lægge virtuose videoer af, hvordan hun laver sine madroser, ud på sin Instagram-profil. Her nedenfor finder du flere imponerende og instruktive eksempler på god madfoldekunst.

Så måske var det en idé at lure hende kunsten af til næste gang, du skal lave en avocado-mad på dansk rugbrød. En madrose i flere lag er lige det, der sætter prikken over i'et - lige midt på det danske rugbrød.