Ny vegetarisk kogebog fra ARKET giver dig opskrifter til hele året

Simpel, lækker og bæredygtig mad.

Ny kogebog

Hvis du nogensinde har besøgt ARKETs café ved du, at der er garanti for lækker, vegetarisk og bæredygtig mad.

Nu giver ARKETs kok og konceptudvikler Martin Berg dig mulighed for at lave retterne derhjemme - han har nemlig lavet kogebogen med den simple titel: Cookbook.

Retterne i den nye kogebog er opdelt i sæsoner, så der er lækker inspiration til både sommer, vinter, efterår og forår. Og retterne er nemme at gå til.

– Det er faktisk muligt at lave spændende og rigtig god mad enkelt. Kogebogen er til dem, der vil lave enkle, lækre, vegetariske retter, der både kan stå alene, men også kan være tilbehør eller en del af en buffet. Egentlig alle som er nysgerrige efter at prøve noget nyt, fortæller Martin Berg.

New Nordic

Martin Berg var én af de første fortalere for New Nordic bevægelsen og han har arbejdet på en række anerkendte restauranter – med nogle af Nordens bedste kokke.

– For mig handler New Nordic om at inspirere til at finde glæden ved mad og måltidet for alle. Lade sig inspirere af stedet, menneskene og kulturen man lever i og skabe god mad fra det udgangspunkt. Det har været utrolig inspirerende at udvikle vores bagværk og signaturprodukter, som vi anvender i alle cafeer, men stadig anvende kvalitative og bæredygtige råvarer. Vores humus på ölandske økologiske ærter er et godt eksempel. Her er vi en del af en fødevarekultur, som er kommet til Sverige, så her producerer vi den på svenske ærter i stedet for kikærter. Den ikke bare smager super godt, men sender også en besked om, at der er efterspørgsel efter lokale bælgfrugter, som vi derfor skal vokse og spise mere i fremtiden.

Du får her eksklusivt 2 opskrifter fra bogen:

Iste med æble, mynte og ginger beer.

Nem og lækker marengskage med nektariner og karamel.

Cookbook er på engelsk og kan købes i ARKETs butikker.

ARKET Cookbook
© ARKET