
Sådan laver du de perfekte brunkartofler
Brunede kartofler er en klassiker til julemiddagen. Se med her, hvor vi viser dig trin-for-trin, hvordan du laver de helt perfekte brunkartofler til juleaften.
AfGitte Heidi Rasmussen
Opskrift på brunede kartofler
Arbejdstid: 30 minutter
Tid at brune: 10 minutter
Antal personer: 6
TIP: Kog og pil dem dagen før.
Det skal du bruge:
- 1 kg små kogte, pillede kartofler
- 1 dl sukker
- 25 g smør
Sådan gør du:
- Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, ca. 15 min., og pil dem. Afkøl.
- Hæld varmt vand over de kolde kartofler, og lad dem stå, 5 min. Hæld vandet fra.
- Fordel sukkeret i et jævnt lag på en kold pande. Lad sukkeret smelte uden omrøring, først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved middelvarme, til det er lysebrunt (A).
- Tilsæt smør, lad det bruse op (B), og kom kartoflerne ved (C).
- Glaser kartofler ved middelvarme, ryst jævnligt panden, så kartoflerne bliver lysebrune over det hele (D).
TIP: Kog og pil gerne dobbelt portion, så er der til julefrokosten dagen efter, men brun dem først til sidst. Genopvarmede brun kartofler bliver matte og klistrede.
Og glem alt om glaskartofler!
LÆS OGSÅ: Her er vores bedste juledesserter.