Julemad Risalamande med tranebærsauce Juledessert favorit nr. 1. Af Lone Kjær — 13. december 2019 © Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær Risalamande med tranebærsauce Juledessert favorit nr. 1… her i en udgave med fuldkornsris, som giver lidt mere bid til desserten, og en sød krydret tranebærsauce på toppen. 4 personer Det skal du bruge: Tranebærsauce 250 g tranebær 150 g sukker 1 dl friskpresset appelsinsaft 1 kanelstang 2 stjerneanis korn af en stang vanilje Risengrød 200 g fuldkornsgrødris 8 dl sødmælk Risalamande 1 portion fuldkorns risengrød 4-5 dl piskefløde 75 g mandler 2 vaniljestænger 2 tsk. sukker Sådan gør du: Kom tranebær i en gryde med sukker, appelsinsaft, krydderier og vaniljekorn. Kog bærrene i 5-8 min. ved svag varme, til de brister. Tag gryden af varmen, og afkøl saucen. Skyl risene og afdryp. Kom mælk i en gryde og bring i kog. Tilsæt ris, og kog i ca. 1 timer og 15 minutter ved svag varme, til risene føles møre. De har stadig lidt bid. Rør i grøden undervejs, så den ikke brænder på. Afkøl grøden. Pisk fløden til en let skum. Smut og hak mandlerne. Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud i sukkeret. Findel risengrøden med en gaffel, og rør med flødeskum lidt af gangen til den ønskede konsistens. Tilsæt vaniljekorn rørt ud i sukker og smuttede hakkede mandler. Servér risalamande med tranebærsauce. Relateret Julemad 17 lækre juledesserter, der tager julehyggen til det næste niveau Julemad Drop risalamanden, og prøv i stedet denne uimodståelige iskage til dessert juleaften Julemad Opskrift på perlebyg-alamande med kirsebærsauce og ristede mandler Julemad Opskrift på engelsk julekage med sauce af romkaramel Julemad Opskrift på appelsinkage med vaniljesyltede klementiner Julemad Opskrift på krydrede julekager med æble, tørrede frugter og cognac