Hjemmelavede flæskesvær med saltet karamel
De er så lækre, at de nok hurtigt bliver spist op!
AfLone Kjær
Årets salte snack: Hjemmelavede flæskesvær med saltet karamel
Kombinationen af de hjemmelavede salte flæskesvær og en sød saltet karamel er årets bedste snack.
Det skal du bruge:
Saltet karamel
- ¾ dl piskefløde
- 100 g sukker
- 25 g smør
- ½ tsk. flagesalt
Hjemmelavede flæskesvær
- ½ kg fersk svær
- 1 tsk. peberkorn
- 3 laurbærblade
- 2 tsk. salt
- fint salt
Sådan gør du:
Saltet karamel
- Varm fløden op og sæt til side.
- Smelt sukkeret, til det er gyldent karamelbrunt. Tag gryden af varmen, og rør nu den lune fløde i lidt ad gangen under omrøring.
- Kom smør i karamelmassen, og rør, indtil smørret er smeltet. Tilsæt havsalt.
- Lad karamellen køle lidt af, og hæld den på glas.
Hjemmelavede flæskesvær
- Skær sværen i skiver ca. 1-1,5 cm tykkelse. Kog sværene i ca. 25 min. i vand tilsat peberkorn, laurbærblade og salt.
- Tag sværene op, og tør dem godt i et viskestykke. Gnid derefter sværene godt ind i salt.
- Læg sværene i en bradepande med bagepapir, så de ligger spredt. Kom dem i en kold ovn. Tænd på 225 °, og steg i ca. 40 min., til sværen er sprød. Fjern overskydende fedt undervejs.
- Servér flæskesvær, og dryp lidt karamel over.