© John Bendtsen

Chokoladekage med pærer

Det er nemlig mindst lige så hyggeligt at forme marcipanfrugter som at flette hjerter, og slet ikke så svært for børnene.

Det søde punktum på dagen er pærer (af marcipan til de små) og bagt ind i en fjerlet chokoladekage til de voksne.

smør 50 g
æg 4 stk., store, l/xl
sukker 160 g
mel 4 spsk.
kakaopulver 4 spsk.
kanel 1 tsk., stødt
mandler 100 g, ikke smuttede og groft malet
bradepande eller springform 24 cm, beklædt med bagepapir

Fyld:
pærer 6-7 stk., skrælles, halveres og simrer 6-10 minutter i lage af 1 liter vand, 150 g sukker og skiver af 1 økologisk citron

Pynt:
abrikosmarmelade 2 spsk.
chokolade 2 spsk., mørk, 70 %, revet

Smelt smørret, og del æggene. Pisk hviderne næsten stive, tilsæt halvdelen af sukkeret, og pisk massen helt stiv. Pisk æggeblommerne til en tyk creme med resten af sukkeret. Rør smør i, kom mandler og marengsskum ovenpå, sigt mel med kakaopulver og kanel over, og vend alt sammen.

Fyld dejen i formen, læg afdryppede pærer på, og bag kagen i den 190° varme ovn i ca. 40 minutter. Prøv med en nål, der må ikke hænge våd dej ved, når den trækkes op. Pensl pærerne, som stikker op af dejen, med hed marmelade. Drys fint revet chokolade hen over den afkølede kage.