Basisdej:
spelt- eller hvedemel 350 g, fint
sigtet fuldkornsmel 150 g, spelt eller hvede
vand ca. 3 ½ dl
gær 10 g
salt 10 g
Smuldr gæren fint i melet.
Tilsæt salt og vand, og bland og ælt dejen, til den er blank og elastisk.
Lad den hæve 1 time eller til dobbelt størrelse.
Vend dejen ud på et let meldrysset bord, og del den i stykker a 70 g.
Fold og rul hvert stykke til en kugle, og lad derefter kuglerne hvile under klæde i 5 minutter.
Hæld birkesfrø og lidt koldt vand op på hver sin flade tallerken.
Tag nu med alle fem fingerspidser en dejkugle fra sømsiden, dyp den i vandet, og pres så den fugtige dejoverflade ned i birkesfrøene.
Læg dejkuglen med birkessiden opad, og pres forsigtigt med håndfladen ned på kuglen, så den bliver flad.
Lav nu et kryds med tre snit hen over midten af dejen på birkessiden.
Kræng derefter hurtigt vrangen af dejen ud gennem det hul, snittene har dannet, så de små takker, der kommer til syne, alle peger væk fra centrum.
Læg stjernerne med birkessiden opad på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 30 min., til næsten dobbelt størrelse.
Stil stjernerne i den 250° varme ovn, giv dem et pust vand med en vandforstøver, og bag i 12-15 minutter.
Afkøl på en bagerist.
Birkesstjerner Følg vejledningen på de næste billeder for at producere disse fantastiske Birkesstjerner