© Anders Schønnemann

Spaghetti med mandelcreme med forårsgrønt

Endelig er der forår i køkkenet, og vi kaster os over en opskrift, der indholder både spidskål og asparges.

Opskrift til 4 personer

spaghetti 300 g
mandler 50 g
lyst brød 50 g
vand 1½ dl
mild olie ½ dl
hvidløg 1 fed
salt og peber
grønne asparges 250 g
spidskål 1 stk.
tørrede chiliflager ½ tsk.

Sæt pastaen over.

Kom mandler, brød, vand, olie, hvidløg og lidt salt og peber i en blender, og blend til creme.

Bræk den nedre, trævlede del af aspargesen af, og svits aspargesene i en anelse olie på panden. Skær spidskålen i skiver, og svits med. Drys chili over, og vend rundt. Efter få minutter er grøntsagerne al dente og færdige.

Afdryp pastaen, men lad noget kogevand hænge ved. Vend med mandelcreme, og servér med grøntsagerne.

Tip: Du kan også servere spaghettien naturel og mandelcremen ved siden af – så kan man tage meget eller lidt efter smag. Justér cremens konsistens med lidt af pastavandet. Orange skål, Mano, fra Kähler.