Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Kylling med spinat

Kyllingen i denne opskrift er lækker - især i selskab med friskkogt pasta, vendt med lidt revet citronskal og babyspinat.

© bobedre.dk

Opskrift til 2 personer

2 stk. kyllingebrystfilet, ca. 280 g
75 g babyspinat
2 spsk. mandelflager
2 skiver lufttørret skinke
bomuldsgarn til snøring
smør til stegning
ca. 1/2 dl marsala (italiensk hedvin)

Flæk hver filet på langs, men skær ikke helt igennem, fileterne skal kunne åbnes som en bog. Bank kødet let med en knyttet næve, og krydr det med salt og peber. Blanchér spinatbladene i 10 sekunder i kogende vand, afkøl dem herefter i koldt vand, og knug dem så fri for væde. Fordel spinat og mandelflager midt på hver filet, og rul kødet sammen. Svøb skinke omkring hver filet, og ombind med garn. Brun kyllingerouladerne i smørret, og steg dem ved svag varme i 1/2 time. Tag dem op, fjern snoren, og kog panden af med marsala. Servér skyen til kød og pasta.

Relaterede Artikler