
Fastfood på den lækre måde
Lav dine egne tortilla-hotdogs med guacamole og salsa
AfLone Kjær
Tortilla-hotdogs med sprød kål, guacamole og salsa
Glem alt om pølsebrød, og brug i stedet de bløde tortillawraps til en slags hotdogs. Perfekt på en hverdagsaften eller til sommerfesten.
4 personer
Det skal du bruge:
- 4 chorizopølser
- ½ spidskål
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. sukker
- 4 fuldkorns-tortillaer
- 75 g fetaost
Salsa
- ½ kg tomater
- 1 fed hvidløg
- 1 chili
- olivenolie
- salt og peber
Guacamole
- 4 avokadoer
- saft af 1 citron
- 1 fed hvidløg
- 1 dl cremefraiche
- salt og peber
Sådan gør du:
- Grill pølserne på en varm grill, eller steg dem i ovnen ved 220 ° i ca. 15 minutter, til de er godt sprøde.
- Hak tomaterne, pres hvidløget. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Vend tomater med hvidløg og chili, og smag salsaen til med olivenolie, salt og peber.
- Snit kålen fint. Drys med salt og sukker, og kram den godt.
- Halvér avokado. Fjern stenene, og pres avokado ned i en blender.
- Tilsæt citronsaft, presset hvidløg og cremefraiche, og blend til en guacamole. Smag til med salt og peber.
- Lun tortillaerne, og fyld med kål, pølser, guacamole og salsa, og drys smuldret fetaost over.