Vegetar bolognese opskrift
© Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Få opskriften på en smagfuld bolognese uden kød

Var det noget med en fyldig bolognese uden kød og med masser af svampe, grøntsager og friske krydderurter? Her får du opskriften!

Kødfri bolognese

Den hjemmelavede tomatsauce smager forrygende i en kødfri bolognese med masser af grøntsager og svampe, som giver en dejlig smag af umami.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Det skal du bruge:

  • ½ portion hjemmelavet tomatsauce, ca. 8 dl
  • 1 løg
  • ½ rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1 ansjoser
  • 1 peberfrugter
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. oregano
  • 1 kviste frisk rosmarin
  • ½ spsk. tomatpuré
  • ¾ dl rødvin
  • ½ spsk. balsamicoeddike
  • Flagesalt og peber

Tilbehør:

  • 150 g pappardelle
  • 25 g hel parmesanost
  • ½ håndfuld frisk basilikum

Sådan gør du:

Bolognese

  1. Tilbered tomatsaucen som angivet i opskriften.
  1. Pil og hak løgene. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Pres hvidløgene. Hak ansjoserne.
  1. Rens svampene, og skær dem evt. i mindre stykker. Skær peberfrugterne i små tern.
  1. Varm olien i en gryde, og svits løg, presset hvidløg, chili og ansjoser, uden at det tager farve. Tilsæt svampe, og steg dem let sprøde. Tilsæt peberfrugter, oregano, rosmarin, tomatsauce, tomatpuré, rødvin og balsamicoeddike, og rør i saucen. Lad saucen simre ved svag varme uden låg i ca. 15 min., til den er kogt lidt ind. Fjern rosmarinkviste, og smag til med flagesalt og peber.

Servering

  1. Kog pasta som angivet på emballagen, og servér med bolognese, revet parmesanost og frisk basilikum.

Den kødfri bolognese kan også bruges som fyld i pasta til cannelloni eller som fyld i en vegetarlasagne.

LÆS OGSÅ