Zucchinifritter med estragon-mayonnaise

Vi er vilde med zucchini. Især når de er friterede og bliver serveret med husets egen estragon-mayonnaise.

8 personer

Estragon-mayonnaise
Past. æggeblommer 1 bæger
Sennep 1 tsk. grovkornet
Citron 1⁄2 stk., saft heraf
Olivenolie 11⁄2 dl ekstra jomfru
Estragon 1 lille håndfuld
Salt og peber

Zucchinifritter
Zucchini 1 stk. mellemstor
æggehvider 3 stk.
Hvedemel 1-2 dl
Vindruekerneolie til stegning salt

• Sørg for, at alle ingredienser til mayonnaisen har stuetemperatur.
• Pisk æggeblommer med sennep og citronsaft. Tilsæt olien dråbevis, mens der piskes kraftigt, indtil der dannes en tyk mayonnaise.
• Vend hakket estragon i mayonnaisen, og smag til med salt og peber.
• Skær zucchini i tynde stave som fritter, og vend dem få ad gangen i æggehviderne og dernæst i mel.
• Varm vindruekerneolie i en gryde, og steg fritterne, til de er sprøde. Afdryp på et stykke fedtsugende papir, og drys med salt.
• Servér med estragon-mayonnaise.

Relaterede Artikler