Salat med østers og urter

Det siges, at grøntsager fra Lammefjorden har en let skaldyrssmag. Smagen af hav. Og det lyder jo rimelig fornuftig med tanke på, at området netop var hav, før det blev inddæmmet. Måske derfor, at østers understøtter dette på fineste vis.

© Andreas Mikkel Hansen

romainesalat 1 stk.
rucolasalat 1 bk.
skovsyre 1 lille bundt
mælkebøtte 1 lille bundt
aspargessalat 1 stk.
havesyre 1 lille bundt

Østersemulsion:
hele østers 8 stk.
rugbrød 25 g
kørvel 1 lille bundt
vindruekerneolie 250 g

Vask salat, grønt og urter grundigt. Lad tørre på viskestykke.

Åbn østersene, og kom dem i en blender sammen med rugbrød og kørvel. Tilsæt langsomt olien, mens blenderen kører.

Anret lidt østersemulsion i bunden af tallerknen og derefter salat og grønt ovenpå. Servér godt brød til.

TIP: LIDT MERE
Hvis du ønsker en fyldigere forret, ville nykogt jomfruhummer smage godt hertil.

Eller du kan også tilføre et stykke grillet fisk. Vælg hvide typer som helleflynder, havtaske eller torsk.

Relaterede Artikler