Rimmet havtaske med sennepsfløde, brombær og baconknas

Rimmet havtaske er en delikat forret med en skøn smagskombination af salt og syrligt, der sætter prikken over i'et.

© Ulf Svane

## Opskrift på rimmet havtaske Opskrift til 4 personer Forkæl dig selv eller dine gæster med denne helt særlige forret, der med garanti giver en god start på middagen. Da det meste kan laves dagen før, er retten er især god til middagsselskaber, så du kan fokusere på at nyde maden og det gode selskab. HAVTASKE havtaskefilet 400 g dild 1 spsk. hakkede sennepsfrø 1 tsk. salt 1 spsk. sukker 1 spsk.
SENNEPSFLØDE piskefløde 2 dl citron 1 stk. grovkornet sennep 1 spsk. salt og peber TILBEHØR bacon i små tern 50 g brombær 8 stk. skovsyre 1 potte ### Sådan gør du Rens og skær havtaskefileterne i mindre stykker. Bland dild med knuste sennepsfrø, salt og sukker og drys over havtaskefileterne. Dæk med husholdningsfilm og stil køligt til næste dag. Steg bacon sprød på en tør pande. Anret sennepsfløden i bunden af 4 tallerkener. Kom havtaske i tynde skiver herpå og drys med bacon. Anret med brombær og pynt med skovsyre. Hæld fløden i en skål. Pres citronsaften heri og rør rundt. Lad det stå og syrne på køkkenbordet ca. 1 time. Rør sennep i, og smag til med salt og peber.

© Ulf Svane

Relaterede Artikler