Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

"Crudité" med asparges og blød gedeost

Sæsonens spæde grøntsager smager vidunderligt, især når de skæres helt tyndt og serveres æstetisk og enkelt, som en lille forret med en vinaigrette.

"Crudité" med asparges, nye gulerødder, fennikel, gedeost og mizuna

© Anders Schønnemann

"Crudité" med asparges, nye gulerødder, fennikel, gedeost og mizuna

Til 4 personer

Dét skal du bruge:

Crudite

  • 12 asparges
  • 12 nye gulerødder med top
  • 2 fennikel
  • 1 håndfuld mizuna
  • 100 g gedefeta eller blød gedeost

Vinaigrette

  • ½ dl æbleeddike
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 dl olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du:

Crudite

  1. Knæk den nederste træede ende af asparges, og skær top og bund af fennikel.
  2. Skur gulerødderne.
  3. Skyl salaten, og slyng den tør.
  4. Skær grøntsagerne i tynde skiver med en tyndskræller eller på en mandolin og læg dem i koldt vand med isterninger i ca. 10 minutter.

Vinaigrette

  1. Rør ingredienserne til vinaigretten sammen.
  2. Afdryp grøntsagerne, og dup dem tøre med køkkenrulle.
  3. Anret på tallerkener med mizua.
  4. Dryp vinaigrette over, og drys med smuldret gedefeta.

TIP: Forretten kan også serveres med lidt røget laks eller hellefisk.

Relaterede Artikler