
Aspargessalat med peberodscreme
Denne opskrift er god som en ekstra luksus mellem retter.
AfOpskrift til 4 personer
grønne asparges 500 g
vand 1 l
groft salt 3 spsk.
vagtelæg 4 stk.
piskefløde ½ dl
kvark ½ dl
groft salt ¼ tsk.
frisk peberrod 1 tsk., fintrevet
pynt: revet peberrod og revet pistacienød
Knæk de nederste seje stykker af de grønne asparges, før de koges i vand tilsat salt i ca. ½ min. Løft dem op, og afkøl dem i iskoldt vand.
Kom æggene i kogende vand, og kog dem under låg i ca. 2 ½ min. Hæld vandet fra, overbrus æggene med koldt vand, og pil dem.
Pisk fløden til let skum, og vend det sammen med kvark, salt og revet peberod. Smag til.
Fordel peberrodscremen i bunden af 4 glas. Skær aspargesene i korte stave flæk de tykkeste, og stil aspargesstavene tæt i cremen.
Læg et vagtelæg på toppen, pynt med peberrod, pistacienød og et drys salt og peber, og servér som en lille ret mellem oksetataren og kammuslingerne.
Shotglas fra Ego, vase fra Dutz Collection.