Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Fettuccine med zucchini og spicy citron

Vegepasta i allerbedste stil. Retten er simpel og smager lidt som en sommeraften i Italien.

Fettuccine med zucchini og spicy citron

© Tia Borgsmidt - De bedste italienske retter er helt enkle som her. Baggrunden er af kunstner Sofie Børsting. Keramiktallerkener fra Viki Weiland, bestik vintage, hørservietter fra Broste.

Fettuccine med zucchini og spicy citron

Antal: 4 personer

Det skal du bruge

Fettucine

  • ½-1 portion pastadej med spinat

Zucchini og spicy citron

  • 1 stor zucchini
  • 1 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 1 spsk. olivenolie
  • Revet skal og saft af 1 ubehandlet citron
  • 3 kviste frisk mynte
  • Lidt olivenolie
  • Flagesalt og peber
  • Parmesanost

Sådan gør du

Fettuccine

  • Tilbered pastaen som beskrevet i denne guide på hjemmelavet pasta.
  • Kør den igennem maskinen. Til sidst køres den igennem, så du får en smuk fettuccine.
  • Hæng pastaen til tørre, mens du gentager processen og ruller resten af dejen ud.

Zucchini og spicy citron

  • Skær zucchinien i tern. Pres hvidløget. Flæk chilien, skrab kornene ud, og hak chilien fint.
  • Varm olien på en pande, og steg zucchini med hvidløg og chili i et par min. ved høj varme. Vend med citronskal og -saft og hakket mynte. Smag til med flagesalt og peber.
  • Sæt en gryde over med masser af vand tilsat salt. Når vandet bulderkoger, tilsættes pastaen. Kog lidt ad gangen i ca. 3 min.
  • Afdryp pastaen, og vend den med zucchinien.
  • Anret på tallerkener, og dryp lidt olivenolie over. Krydr med flagesalt og peber, og drys friskrevet parmesanost over.

Håndplukket til dig