© Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Forfriskende iste med agurk og lime

Lav din egen iste, og transportér den nemt i glas med patentlåg til picnickurven.

Hjemmelavet iste er altid et hit. Og det gode ved at lave isteen selv er, at det er nemt at smage din iste til med sødt og syrligt, så den får lige den smag, du foretrækker. Prøv denne udgave, der får masser af smag fra agurken og friske toner af lime.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 glas

  • ½ l grøn Cool Mint Te (færdigbrygget og afkølet)
  • ½ skoleagurk
  • ½ lime

Sådan gær du

  1. Sørg for, at teen er helt afkølet, og hæld den på glas med tilhørende låg.
  1. Skyl agurken, og skær i brede bånd med en kartoffelskræller.
  1. Skær lime i kvarte.
  1. Kom agurk og lime i glassene, og luk lågene til.
  1. Lad isteen trække – gerne et par timer.