Varme ferskner med råcreme

Grillede ferskner er en dejlig nem dessert at slutte af med. Kom fersknerne på grillen, og nyd dem med friske hindbær og råcreme.

© Tia Borgsmidt

Grillede ferskner a la peach melba med råcreme

Til 4 personer

Har du tændt op i grillen, så er grillede ferskner en dejlig nem dessert at slutte af med. Kom fersknerne på grillen, og nyd dem med friske hindbær og lidt råcreme.

Det skal du bruge

Råcreme

  • 1 vaniljestang
  • 1 spsk. sukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 dl piskefløde

Grillede ferskner

  • 4 ferskner
  • 200 g hindbær
  • evt. spiselige blomsterblade til pynt

Sådan gør du

Råcreme

  1. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud i sukkeret.
  2. Pisk æggeblommer med vaniljesukker, til det er lyst og cremet.
  3. Pisk fløden til en skum, og vend den med æggemassen.

Grillede ferskner

  1. Halvér fersknerne, og fjern stenene.
  2. Grill fersknerne på skærefladen, til de har fine grillstriber.
  3. Anret ferskner og hindbær i skåle sammen med råcreme, og pynt eventuelt med spiselige blomsterblade.