Kom brun farin, fløde, glukosesirup og salt op i en gryde, og bring det i kog.
Lad det koge, indtil det tykner og bliver gyldent.
Tilsæt chokolade og portvin, og kog karamellen videre, til det har en temperatur på 120 grader. Rør godt i karamellen, mens det koger.
Hæld chokoladekaramellen i nogle små silikoneforme.
Stil formene på frost i mindst 3-4 timer eller natten over (eller til de skal bruges – kan holde sig i 3 måneder på frost).
Befri karamellerne fra silikoneformen, pensl med lidt bronzestøv, og pynt med skovsyre.
Tip:
Har du ikke en lille silikoneform, kan du anvende en form (10 x 10 cm) beklædt med bagepapir i bunden. Massen stilles på køl natten over. Fjern bagepapiret, og skær ud i små stykker.