© Frederikke Heiberg

Nougatine

Lækkert tilbehør fx til hjemmelavet vaniljeis.

sødmælk ca. 3 spsk.
smør 125 g
glukosesirup 50 g
sukker 150 g
pistaciekerner 20 g, knuste
kaffebønner 25 g, knuste
mandelflager 100 g

Varm mælken op i en lille gryde, og tilsæt smør, glukosesirup og sukker. Kog blandingen til 106°, brug et termo-meter, inden du tilsætter pistaciekerner, kaffebønner og mandelflager.

Rul blandingen meget tyndt ud mellem to stykker bagepapir med en kagerulle.

Bag i en forvarmet ovn ved 180°, indtil sukkeret lige er boblet op og faldet – det tager ikke lang tid, så hold godt øje!

Afkøl på en bagerist, bræk i mindre stykker, og brug nougatinen som knas til fx is eller chokolademousse.