Nem æbletrifli med frisk pærer, knas og syrlig flødecreme

Glæd jer til at sætte tænderne i denne trifli - den er nem, hurtig, klassisk - og altid super lækker.

Trifli er i forvejen en nem dessert, men skal det gå ekstra stærkt, så køb en god æblemos og fyld den med ekstra smag fra frisk frugt og æblevin. Vi tilsætter gode knuste småkager i stedet for makroner, det giver mere smag og er knap så sødt. Cremen er en blanding af flødeskum og cremefraiche, som giver en syrlig note i cremen som giver god balance. Det er vigtigt, at du bruger den gode fede cremefraiche 38% - ellers kan cremen ikke piskes op.

Ingredienser

400-500 g æblemos, evt. en god færdigkøbt f.eks. fra Urtekram 1 frisk sprød pære, i meget små tern Stødt kanel eller kardemomme, efter smag Evt. kornene af ½ vaniljestang 100 g knuste småkager, f.eks. ingefærcookies, cantuccini eller nøddesmåkager 25 g ristede hasselnødder, hakkede
Lidt calvados (kan udelades) 100g cremefraiche 38% 1 ½ dl piskefløde Evt. Rød surkløver og ekstra hasselnødder til pynt

Mængde: 4 personer

Fremgangsmåde

  1. Rør æblemos og pæretern sammen og smag til med kanel eller kardemomme og evt. vanilje.
  2. Drys lidt knuste cookies og hasselnødder i bunden af 4 dessertglas eller –tallerkener. Dryp med calvados og læg 1-2 skefulde æblemos ovenpå. Fortsæt herefter med endnu et lag cookies, nødder og mos. Sæt glassene på køl indtil servering og gerne mindst i 30 min.
  3. Bland cremefraiche og piskefløde i en skål og pisk det til let skum. Hæld det i en sprøjtepose med glat tyl og top desserterne med cremen. Server gerne rester af cremen ved siden af.
  4. Pynt med surkløver og evt. hasselnødder og server desserterne!

TIP: Rist hasselnødder i ovnen ved ca.180C til de er gyldne og sprøde. Gnid herefter skallerne af i et viskestykke, mens de stadig lune.

TIP: Prøv friske eller henkogte blommer, eller vilde brombær i stedet for pære.

Du kan finde denne - og mange andre lækre opskrifter - i Magasinet Lækkerier, som kan downloades gratis i AppStore og Google Play.

Få mere inspiration hos Magasinet Lækkerier her!