© Frederikke Heiberg

Bagte rabarberstykker

Brug demme opskrift på rabarber, som sødt og sommerligt tilbehør til fx rabarber fromagen eller en rigtig god vaniljeis.

Sukkerlage:
sukker 130 g
vand 2 ½ dl
vaniljestang ½ stk., kornene herfra
rabarber 1 bundt

Lav en lage af sukker, vand og vaniljekorn over svag varme i en lille kasserolle.

Skær enderne af rabarberne, og skyl dem i koldt vand. Skær dem i passende, små stykker, og læg dem i ét lag i en lille bageform.

Forvarm ovnen til 180°.

Hæld den varme sukkerlage over, og lad stykkerne bage i ovnen i ca. 15 minutter alt efter tykkelse.